Alternativ til NATO et dansk FN-for svar. - Boganmeldelse

Eggert Petersen: Alternativ til NATO et dansk FN-for svar. Fremads Focusbøger, 1969. 132 sider.

I sin tiltrædelsesforelæsning om ’Militærmagt og international orden’ i 1964 sagde den kendte engelske militærhistoriker, professor Michael Howard bl.a.: »- - offentlige personligheder af åbenbar intelligens og betydelig autoritet fremsætter stadig udtalelser om militærmagt og nedrustning med en naiv dogmatisme af den art, som man ellers ikke længere finder på noget andet felt inden for samfundsstudier eller offentlige anliggender. De begreber og forudsætninger, hvorpå forsvarspolitikken baseres, bliver her i landet sjældent underkastet akademiske analyser af virkelig gennemgribende art----«.
Det er fristende at indlede med dette udpluk af en i øvrigt fremragende forelæsning (se Fremtiden nr. 10/1964), når man skal omtale denne bog af Eggert Petersen.
Kort fortalt har forfatteren fået den ide, at af de ca. 2 milliarder, vi her i landet årligt bruger på forsvaret, bør vi bruge den ene på opstilling og uddannelse af en frivillig styrke på 14.000 mand, af hvilke et ekspeditionskorps på 10.000 mand med tilhørende transportapparat skal stilles til rådighed for FNs generalsekretær, samt til oprettelse af et FNs danske fredsforskningsinstitut. Den anden milliard skal anvendes til oprettelse og drift af et her i landet placeret FNs danske u-landsinstitut samt til årligt at finansiere én »organisk« helhedsplan, der påregnes tilbudt u-landene på skift.
Forfatteren ville naturligvis ikke være sig selv lig, hvis han ikke ville kunne få et mentalhygiejnisk problem ud af dette. Det lykkes ham da også, og han argumenterer herefter på godt hundrede sider for, hvorfor denne hans her skitserede patentløsning er det eneste rigtige svar på Danmarks sikkerhedsproblem.
Det er ikke her hensigten at referere forfatterens argumentation, der med Michael Howards ord virker fremsat og forsvaret med ’naiv dogmatisme’. At der hist og her undervejs sniger sig halve sandheder ind, kan naturligvis ikke undgås, selv om fru Kristiansen har klargjort manuskriptet. Således hævdes det eksempelvis på side 22, at Sikkerhedsrådet er nedsat af FNs generalforsamling. Hvis forfatteren havde gjort sig den ulejlighed at slå op i FN-pagtens artikel 23, ville han være blevet opmærksom på, at 5 af rådets medlemmer er permanente, har været det siden FNs oprettelse, og at det er nævnt i pågældende artikel, medens det alene er rådets ikke-faste medlemmer, der vælges af Plenarforsamlingen. Dette, samt den omstændighed at de faste medlemmer har vetoret (hvilket forfatteren slipper helt udenom) giver unægtelig Sikkerhedsrådet en ganske anden placering og dermed FN et andet indhold end det, forfatteren søger at fremmane.
Det er lykkedes forfatteren at få kultur- og nedrustningsminister K. Helveg Petersen til at give bogen et par ord med på vejen. Ministeren lægger dog klogeligt en vis afstand mellem sig og forfatterens betragtninger.
I sit eget forord vedgår forfatteren arv og gæld, hvad angår strategisk tænkning, til Bernhard Brodie, George Kennan og Henry Kissinger. De pågældende figurerer da også i litteraturhenvisningerne (ialt 20, hvoraf 14 er forfatterens egne publikationer) med hver et enkelt værk fra henholdsvis 1946, 1958 og 1959. For den, der har et lidt nøjere kendskab til disse forfatteres produktion, forekommer arvelodden næppe at være blandt de største.
Forfatteren er jo tidligere orlogskaptajn i søværnets linie og utvivlsomt en betydelig autoritet inden for sit speciale - han blev dr. phil. i 1968 på en afhandling om visse klimaproblemer i søværnet. Nærværende bog giver imidlertid ingen overbevisende dokumentation for, at forfatteren bør opregne sikkerhedspolitik blandt sine specialer.

K. V. Nielsen

Litteraturliste

Del: