Aarøes Strejfkorps – en dansk specialenhed i 1864

Redigeret af Jens Ellekær, Aarøes Strejfkorps – en dansk specialenhed i 1864. Forlag: Ellekær, 2014. 173 sider.

Tanken om at danne et korps med henblik på landsætninger på de holstenske og slesvigske kyster blev fremsat i efteråret 1863, men var ikke blevet imødeset af generalstaben og forsvarskommissionen. Men da situationen ændrede sig i første halvdel af 1864, blev ideen mere presserende. På baggrund af et forslag stillet af premierløjtnant Bendt Christian Mogens Aarøe (1828-1886) om oprettelse af et strejfkorps, blev dette endeligt oprettet og indsat i krigen. Korpsets opgave var, at indhente oplysninger om fjenden, forstyrre og om muligt ødelægge hans logistiske netværk, tage fanger og gennemføre andre kommandoraid-lignende opgaver. Korpset bestod først af godt 200 mand heraf flere norske og svenske frivillige. Henimod slutningen af krigen øgedes korpset til at omfatte 600 mand, herunder et antal skibe til transport og ildstøtte til operationerne.

Aarøe blev landkadet i 1845 og udnævnt til sekondløjtnant (senere premierløjtnant) i 1848, samme år som han modtog ridderkorset efter Slaget ved Kolding. Desuden fungerede han som adjudant for Oberst Læssøe ved Isted. I 1864 var han premierløjtnant ved 17. regiment ved Dybbøl. Han blev udnævnt til kaptajn i april samme år.

Denne bogs omdrejningspunkt er to tidligere udgivne tekster: ”Det Aarøe’ske Strejfkorps i 1864” af oberstløjtnant Nils Christian Esmann (1884) og ”Kaptajn Aarøes Strejfkorps i marts og april 1864” af oberstløjtnant Chr. Bjerager (1893). Esmann blev i juni 1864 tilkommanderet strejfkorpset frem til opløsningen i august samme år. Bjerager var sekondløjtnant i korpset fra dets oprettelse i marts og frem til april.

Begge tekster er tilpasset gældende retskrivning og visse begreber der kræver forklaring for nutidens læsere, kan få denne i et appendiks bagest i bogen.

Bogens første del af Esmann er et genoptryk af et tillæg til Militært Tidsskrift fra 1884. Anden del med Bjeragers indlæg, er ligeledes et genoptryk og det er for begge teksters vedkommende muligt at fremskaffe originalerne og læse disse i sin oprindelige ordlyd og udgave.

Korpsets levetid gør dets historie overkommelig. I Esmanns nøgterne og objektive beskrivelse fortælles om de enkelte operationers mål og gennemførelse. Bjerager inddrager personlige betragtninger på både korpsets operationer og mandskab. Og han er ikke ukritisk.  Han kalder eksempelvis Aarøe for ”umoralsk” og studser noget over Aarøes frie måde som han omgikkes sine officerer, som han tiltaler ”du”, samt hans lemfældige omgang med sandheden. ”Før krigen betragtede jeg ham som en ægte soldat og hugaf med alle en sådans dyder og lyder, og da jeg blev skuffet heri, sank han dybere i mit omdømme, end han måske fortjente”, som Bjerager skriver om Aarøe.

Hvor Esmanns fremstilling glider igennem kronologisk med afsnit der beskriver operationerne og korpsets væsentligste udvikling, er Bjerager langt mere skematisk inddelt. Her kan læseren slå op på konkrete datoer for operationerne, hvilket gør fremstillingen mere som en redegørelse, hvis man naturligvis ser bort fra hans personlige holdninger om Aarøe.

Aarøe udgav i 1861 ”Forsøg til Ledetraad i Felttjeneste og anvendt Taktik”. I denne titel kan strejfkorpsets opgaver genkendes, og kan derfor tjene som et yderligere indsigtsfuldt studie i strejfkorpsets historie og funktion.

Forlaget Ellekærs ejermand Jens Ellekær fungerer som redaktør i denne udgivelse, hvor han har stået for at samle fortællingerne, foretage sproglige ændringer fra originalerne og selv skrevet indledningen til de 173 sider som bogen omfatter. Ellekær har haft til formål at fremhæve historien om et provisorisk korps der blot nåede at eksistere i fem måneder inden våbenstilstanden bragte en afslutning på kamphandlingerne. Og på den korte tid nåede korpset aldrig nogen rutine i de operationer det udførte. ”Tilbage står historien om en offensivt tænkende officer og de befalingsmænd og menige [-], som denne inspirerede til at løse uortodokse opgaver i en krig, hvor Hæren som helhed var tvunget i defensiven”, som Ellekær skriver i sin indledning. 

Bogen er udover de tre ovenfor nævnte tekster, forsynet med Aarøes nekrolog og mindeord fra 1886, en biografi om chefen for de norske og svenske frivillige i korpset Generalmajor Hugo Raab samt et appendiks med tidstavle, leksikon, kildeangivelser og oversigtskort. Mange elementer på få sider. Ikke desto mindre er det lykkes Ellekær at gøre et fornuftigt stykke arbejde om strejfkorpsets historie med dette bidrag, der hænger fint sammen.

Del: