A-våben og NATO - anden del.

I forbindelse med genemgang af VUT II/L - stabskursus 1988/89 på Forsvarsakademiet har orlogskaptajn E H. Bay analyseret nogle hovedproblemstillinger vedrørende atomvåben og NATO. Første del bragtes i sidste nummer af Militært tidsskrift, nr. 7 oktober 1989. Anden del af analysen bringes i det følgende.
 
Hovedsynspunkter for »Defensivt forsvar«/»ikke første brug« mod model A
En større udnyttelse af eget rum med henblik på gradvis nedslidning af WAPA-styrkerne med de mange NATO »områdeforsvarsenheder« indebærer visse fordele. Den teknologiske udvikling inden for områder som »precision-guided munitions«; command, control og communication; elektronisk krigsførelse og robotter støtter stærkt mulighederne for opbygningen af et sådant forsvar. Desuden kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det i det hele taget er muligt at føre større militære operationer ud i livet med den urbane udvikling der sker i Vesttyskland31)
»Defensivt forsvar« organisationen med de mange mindre enheder vil ikke have disse problemer. I stedet kan man drage fordel af bedre kendskab til geografien. Analyser har vist, at »defensivt forsvar« er mere »cost-effective« end det nuværende forsvar er for Vesttyskland32). Imidlertid kan der ikke hæftes for megen lid til disse analyser, idet det endnu er svært at prissætte alle våbensystemer, der bygger på ny teknologi. Ved implementering af »defensivt forsvar« vil det være muligt at påføre WAPA-styrker under angreb så svære tab, at angrebet vil miste vægt 50-100 km inde i Vesttyskland33).
Hvis NATO-styrken i Centraleuropa herefter anvendes mod WAPA- fronten og opfølgestyrkeme, er det en kraftig reduceret NATO-styrke, idet de vesttyske enheder mangler. For at kunne levere et afgørende slag må »de tomme huller« fyldes ud.
Et alternativ til »udfyldning af de tomme huller« er implementering af »precision-guided munitions« med længere rækkevidde end tænkt inden for »defensivt forsvar«. Dermed kan WAPA opfølgestyrkeme nedkæmpes efterhånden som de når den vesttyske grænse, og de økonomiske omkostninger bliver begrænsede i forhold til hvad en forøgelse af personellet ville indebære34). Hvis de taktiske A-våben fjernes fra NATO-Centraleuropa, som krævet af nogle debatører, vil NATO-Europa ikke have noget problem med at beskytte disse våben mod et førsteslag fra WAPA. Omvendt vil NATO nemmere kunne udsættes for pres. Hvis nogle taktiske A-våben bibeholdes, vil forsvaret af dem have høj prioritet og derfor kræve betydelige styrker. Forsvar af disse våben vanskeliggøres betydeligt, fordi de må være forholdsvis tæt på et eventuelt indsættelses- område, samtidig med at forsvaret gennemføres pfå NATO’s territorium uden sammenhængende NATO-front.
Hvis Frankrig anvender A-våben først mod WAPA-styrker i Vesttyskland, vil det ikke blot få konsekvenser for civilbefolkningen. Dele af de vesttyske »defensive forsvars«-styrker vil gå tabt og dermed også reducere det konventionelle NATO-forsvars kapacitet.
 
  1. Delkonklusion 
    »Defensivt forsvar« kombineret med »ikke første brug« kendetegnes specielt ved en manglende offensiv kapacitet og dermed mangel på evne til at udføre et afgørende slag. Ved på forhånd at kalkulere med udnyttelse af eget rum gennem den defensive for- svarsdoktrin, kan der forudses større ødelæggelser specielt i Vesttyskland. Mangel på evnen til at føre større samlede operationer vil også udelukke beskyttelse af byer og andre nøglepunkter. Ved at anvende længererækkende »precision-guided munitions« kan WAPA opfølgestyrker angribes ved grænsepassage. Hvis denne kapacitet opbygges samtidig med at NATO-styrkemes nuværende kapacitet skal opretholdes, vil det indebære store økonomiske konsekvenser.
    Hvis enkelte taktiske A-våben bibeholdes vil man bevare en »link« til USA’s strategiske A-våben, men disse A-våben vil, i lighed med de længererækkende »precision-guided munitions« platforme være vanskelige at forsvare mod et førsteslag. Længererækkende er selvfølgelig relativt, men skal de implementeres under en defensiv forsvarsdoktrin, er det begrænset hvor langtrækkende de kan være. Såfremt de taktiske A-våben bringes til anvendelse, vil det være svært at undgå tab af egne styrker fra egne A-våben. Samme forhold gør sig gældende, hvis Frankrig anvender A-våben i krigszonen.
    Såfremt de taktiske A-våben fjernes ensidigt af NATO, bliver tabene kalkulerbare for WAPA ved et eventuelt angreb. Som angriber mod et forsvar uden offensiv kapacitet bestemmer han i stor udstrækning selv tid og sted, hvor meget han vil satse, og også hvornår han vil stoppe angrebet.
Hovedsynspunkt »ikke tidlig brug« mod model B
Det understreges, at de alternative doktriner omtalt i redegørelsen antager, at NATO’s nuværende styrkestilling, efter mobilisering og tilførsel af externe forstærkninger, muliggør at 1. strategiske WAPA echelon inkl. dele af de operative manøvregrupper kan stoppes, og som minimum slås tilbage på den anden side af den indre tyske grænse. Formålet med de alternative doktriner er altså at afskære 2. strategiske WAPA echelon inden den kan indsættes i kampzonen i forreste linie35).
Hvis man stiller sig tilfreds med, at 2. echelon blev stoppet i sidste øjeblik før indsættelse i kampzonen, kan det muliggøres ved at etablere en »forbudt zone« umiddelbart bag ved kampzonen. F.eks. en zone på 20-30 km bredde langs hele den indre tyske grænse, primært på østtysk område. Den »forbudte zone« etableres ved massive flyangreb mod mulige kommunikationslinier, først og fremmest broer og lignende. Når 2. strategiske WAPA-echelon når den »forbudte zone« indsættes NATO-flyene mod den i gentagne angreb36).
Metoden har flere fordele. Der kræves ikke ny avanceret teknologi for at gennemføre første del af planen, nemlig ødelæggelse af kommunikationslinierne. Men det kræver mange fly, bl.a. til at beskytte de fly, der udfører angrebene. Desuden kræver det en utrolig nøjagtig planlægning. Alene problemet med at identificere flyene blandt de formodentlig mange WAPA- fly er stort. Et nyt avanceret identifikationssystem er nødendigt, hvis planen skal have en chance.
Ved at udføre angrebene mod de mulige kommunikationslinier senest muligt før WAPA 2. strategiske echelon ankomst, vil det skabe størst mulighed for at ødelægge WAPA’s fremrykningsplan og dermed størst mulighed for succesfulde angreb på selve 2. echelon, idet WAPA-styrkerne må vente på reparation af kommunikationslinierne, eventuelt søge alternative ruter.
Uden efterretningsoplysninger vil det være nødvendigt at ødelægge de fleste af kommunikationsliniernes nøglepunkter. Ved forholdsvis få efterretninger, f.eks. at WAPA-styrkeme forlægger ad tre hovedakser, hver af en vis bredde, kan antallet af nøglepunkter, der i første omgang skal elimineres, reduceres væsentligt37). Efterretningsoplysninger må være absolut pålidelige. I takt med eventuel mindre validitet af efterretningsoplysninger, må der justeres med hensyn til, i hvilken bredde kommunikationslinierne skal afbrydes.
Ellers forøges muligheden for gennembrud. Det vurderes, at ca. 40% af 2. strategiske WAPA echelon skal stoppes, hvis det samlede WAPA angreb skal miste fremdrift senest 50 km inde i Vesttyskland. Det stiller væsentlige krav tü de fly, der skal udføre anden del af planen. Der kræves altvejrsjagere udstyret med avancerede radarer, præcise våbensystemer, modmidler mod avanceret elektronisk krigsførelse og modmidler mod et stort antal WAPA jord-til-luft raketter. Tyske TORNADO-fly har de grundlæggende forudsætninger til at kunne optimeres til disse krav®®). De økonomiske konsekvenser kan ikke anslås.
Hvis NATO har succes med gennemførsel af planen vil det implicit få den følgevirkning, at WAPA 1. strategiske echelon begrænses i sin manøvreevne ved en eventuel tilbagetrækning. Såfremt det i en sådan situation lykkes WAPA 1. echelon at trække sig tilbage på den anden side af den forbudte zone, reducerer zonens tilstedeværelse NATO’s muligheder for at fortsætte modoffensiven og dermed NATO’s muligheder for at levere et afgørende slag med henblik på at afgøre krigen til NATO’s fordel. Såfremt NATO ikke har succes med etablering af den »forbudte zone«, f.eks. hvis luftherredømmet ikke kan holdes, er der stor mulighed for et WAPA gennembrud. Hvis NATO udsætter beslutningstagen om anvendelse af A-våben for længe i en sådan situation, får INF-aftalens konsekvenser stor betydning, idet de taktiske landbaserede A-våben, der så er tilbage, har en begrænset rækkevidde og derfor må være forholdsvis tæt ved fronten. Dermed øges risikoen for, at WAPA eliminerer NATO’s taktiske landbaserede A-våbenkapacitet. Ved at modificere LANCE til en rækkevidde på op imod 500 km, vil man være i stand til at holde våbensystemet mere tilbagetrukket og dermed forøge overlevelseschancerne. Tilsvarende evne kan opnås ved at implementere et nyt missilsystem. Ifølge uofficielle kilder arbejdes der med at implementere et system til bl.a. de vesttyske styrker. Dette system skulle have en rækkevidde på 490 km og en træfsikkerhed på 15 m, mod LANCE rækkevidden på ca. 115 km og en træfsikkerhed på 30-50 m39). Teknologisk er det muligt40).
Officielt tales der om at modernisere LANCE. Men blandt andet udviklingen af den konventionelle styrkebalance spiller ind. Hvis den ensidige lovede USSR styrkereduktion skal føres ud i livet, og såfremt yderligere indrømmelser skal opnås ved forhandlingerne i Wien om gensidige afbalancerede konventionelle styrkereduktioner, kan NATO-initiativer med hensyn til modemi- seringstiltag af taktiske A-våben få negativ indflydelse, i bedste fald være overflødige. Ifølge Kohl skal beslutninger om eventuel modernisering udsættes til 1991/92, medens Uffe Ellemann-Jensen ønsker der holdes en mere lav profil, idet han påpeger, at der blot er tale om naturlige vedligeholdelser af eksisterende våbensystemer, og at der ikke er grund til at udsende erklæringer herom41. Synspunkterne er fremsat i forbindelse med U.S. udenrigsminister Bakers rundrejse medio FEB 89.
En anden metode til at stoppe WAPA 2. strategiske echelon før ankomst til kampzonen er at iværksætte angrebet dybere inde på WAPA’s territo- riimi, f.eks. 150 km på den anden side af den indre tyske grænse.
Angrebet kan iværksættes med en blanding af fly og landbaserede missilsystemer. Balancen mellem fly og missilsystemer har stor betydning for de økonomiske omkostninger, idet der kræves mere avanceret teknologi til bl.a. overvågnings- og målfatningsudstyr ved anvendelse af de landbaserede missilsystemer. Der er forskellige muligheder for udvælgelse af mål. Generelt kan man sige, at jo »hårdere« mål, jo mere er det nødvendigt med avanceret ammunition og missiler. Man kan satse på at ødelægge mulighederne for anvendelse af kommunikationslinierne, som tidligere diskuteret, eller angribe hovedkvarterer, forsyningstransporter og lagre, eller angribe kampenhedeme direkte. Sidstnævnte løsning kræver avancerede »precision-guided munitions«, specielt hvis angrebet udføres fra landbaserede missilbatterier. NATO’s nuværende muligheder med hensyn til avancerede artillerigranater og MLRS42) er ikke langtrækkende nok til at engagere mål på en afstand af 150 km. Desuden har disse våbensystemer begrænsede muligheder for at eliminere WAPA-kamp- vogne43). WAPA operative manøvreenheder med selvstændig logistik spiller en væsentlig indflydelse ved udvælgelse af mål. Hvis en eller flere af disse manøvregrupper bryder gennem NATO-frontlinie, vil de være en stor trussel mod NATO’s nøglepunkter44). Derfor er identifikation af målet en betydningsfuld faktor. Anvendelse af fly med en pilot ombord, eller fjernstyrede droner med optisk udstyr, kan skabe optimal mulighed for, at de rigtige mål angribes.
At besidde lokal luftoverlegenhed er væsentligt for en succesfuld gennemførelse af angrebene. Det vil kræve endnu flere økonomiske ressourcer at skabe mulighed for det i dybden, end ved det »nære« angreb på opfølgestyrkerne, der blev diskuteret ovenover. Krav tü avancerede flyidentifikationssystemer m.m. gælder også her.
Med henblik på at skabe denne luftoverlegenhed og samtidig reducere WAPA’s offensive flykapacitet, kan det dybe angreb udvides til at omfatte WAPA flybaser i over 300 km dybde. Hvis man primært anvender fly til formålet kræver det, foruden de tidligere diskuterede krav, en forøget muhghed for at ødelægge WAPA’s overvågningssystemer og jord- til-luft batterier. Dette kan opnås, enten ved at indsætte flere fly, eller ved at kombinere angrebet med krydser-missiler, som kan være land- eller søbaserede eller de kan eventuelt affyres fra B-52 bombemaskiner.
Krydser-missilemes primære mål kan være varslingsudstyr og eventuelt faste landbaserede jord-til-luft missiler, men de er også anvendelige mod andre faste mål, f.eks. broer og hovedkvarterer. Flyenes primære mål kan i denne sammenhæng være fly på landjorden og egentlige kamptropper i 2. strategiske WAPA echelon inkl. operative manøvregrupper. Krydsermissilerne er til rådighed i en vis udstrækning i USA i dag. Der kræves altså ingen nyudvikling. Men der skal mange flere missiler til end der er til rådighed i dag45). Dertil kommer den nødvendige forøgelse af til rådighed værende NATO angrebsfly og modifikation af disse. De samlede økonomiske konsekvenser for implementering af sidstnævnte koncept er ikke kendt. Anvendelse af eksisterende landbaserede missilsystemer, som f.eks. Pershing II, forudses ikke at være muligt på grund af INF-aftalens indgåelse46).
Ifølge general Rogers skal NATO angreb på opfølgestyrkeme sættes ind så dybt som muligt, medens tyske analyser viser, at det ikke er »cost- effective« at iværksættte angreb dybere end 150 km inde på WAPA’s territorium. En for offensiv kapacitet på det konventionelle område vil formentlig kunne virke optrappende i våbenkapløbet, samt forøge afstanden til USA’s strategiske A-våben paraply47). Ved at fokusere for meget på at opnå FOFA-evnen kan man miste evnen til at stoppe 1. strategiske WAPA echelon48).
 
  1. . Delkonklusion Generelt vil alle de diskuterede mulige doktriner reducere WAPA’s muligheder for at bringe 2. strategiske echelon inkl. de operative manøvregrupper over den indre tyske grænse til støtte for en massiv WAPA-aggression.
    Ved at planlægge ensidigt på at opnå NATO-evne til at stoppe 2. WAPA echelon enten tæt eller fjernt fra den indre tyske grænse, er der indbygget forskellige sikkerhedsmarginer. Desuden bliver det nemmere for WAPA at imødegå et sådant ensidigt organiseret forsvar.
    Ved anvendelse af det »nære« forsvar kræves en meget tidlig og relativ hurtig politisk beslutningstagen med henblik på allokering af de mange fly. Koordineringen er desuden yderst vanskelig. Hvis der satses på at angribe 2. echelon i dybden, kan et WAPA modmiddel være at rykke opfølgestyrkerne nærmere til den indre tyske grænse på et tidligere tidspunkt i krisen. Hvis WAPA ikke gør det, reducerer denne metode sandsynligheden for omfattende ødelæggelser i Vesttyskland. Ved anvendelse af det meget dybe angreb, kan WAPA f.eks. ved hyppige redeployeringer af fly, imødegå truslen effektivt og reducere mulighederne for NATO succes af denne meget dyre løsning til angreb på opfølgestyrkerne. En kombination af de diskuterede mulige løsninger, vil give NATO den største mulighed for succes. Ved at satse på en kombination af våbensystemer, der muliggør en fleksibel indsættelse, reduceres WAPA’s muligheder for at forudse truslen. Hvis NATO moderniserer nuværende taktiske A-våbenkapacitet og tilsikrer høj mobilitet, forøges disse våbens »overlevelses-chance«. Herunder har det betydning, at NATO ikke kan »presses« til tidlig første brug, samt at forbindelser til USA strategiske A-våben bevares. Faren for en konventionel krig er ikke blevet forøget, selv om de konventionelle styrker styrkes i forhold til WAPA. Den primære impH- kation ved anvendelse af økonomiske ressourcer til bl.a. implementering af ny teknologi er, at der er skabt større mulighed for at et led i NATO-triaden kan bevares længere i en eventuel krig, samt at skaderne på NATO’s territorium kan begrænses mest muligt. Det er imidlertid afgørende ikke at fokusere så meget på opnåelse af FOFA-evnen, at det sker på bekostning af evnen til at forhindre 1. strategiske WAPA-echelons mål.
Vurdering
Formålet med vurderingen er at klarlægge, hvorvidt hovedsynspunkteme får væsentlig indflydelse på NATO’s forsvarskoncept, B1, og styrkestilling. Forsvarskoncepten angiver de politiske krav og principper for forsvarets gennemførelse og dets styrkestruktur, med henblik på at opnå sikkerhed gennem afskrækkelse. Herunder angiver forsvarskoncepten den militære doktrin, der gælder for forsvarets gennemførelse, hvis afskrækkelsen slår fejl.
Først vurderes de »alternative« forsvarssynspunkters (analysens delkonklusioner) evner tü at løse det nuværende NATO forsvarskoncepts politiske og militære krav for derefter i den sammenfattende vurdering at vurdere, om hovedsynspunkteme får væsentlig indflydelse på NATO’s forsvarskoncept og styrkestilling. Eventuel indflydelse på styrkestillingen er som tidligere anført en generel overordnet vurdering.
 
Konsekvenser for NATO’s forsvarskoncept og styrkestilling ved »ikke første brug«
Ved at indføre »ikke første brug« ved en deklaration må NATO være i stand til at afskrække WAPA fra angreb ved at besidde en så stor konventionel kapacitet, at WAPA afstår fra angreb fordi WAPA ikke anser det for sandsynligt, at målet med krigen kan opfyldes. Såfremt afskrækkelsen fejler vil NATO, efter en meget stor forøgelse af sin konventionelle kapacitet i forhold til WAPA, være i stand til at opfylde kravet om at imødegå en aggression på samme niveau. Imidlertid vil NATO ikke, med mindre de konventionelle styrkers kapacitet i forhold til WAPA så at sige som minumum er vendt om i forhold til nu, have mulighed for at eskalere frivilligt. Dermed kan krigen trække i langdrag og de politiske krav om hurtig afslutning på en krig blive sværere at opfylde. Desuden kan der forudses væsentlige ødelæggelser på NATO’s territorium. Dermed opfylder man heller ikke de politiske krav om skadebegrænsning. Selvfølgelig er dette relative begreber, som stadig kimne have en mening ved »ikke første brug« deklaration, men selv ved etablering af et »omvendt« styrkeforhold, vil en trussel om konventionel gengældelse have begrænset effekt. USSR’s store dybde gør det muligt for WAPA at satse på en konventionel krig, idet skaderisikoen for WAPA er forholdsvis begrænset. I modsætning til hvad der gælder for NATO. I NATO-Europa kan det være svært for NATO at sætte en afgørende konventionel modoffensiv ind mod WAPA.
Er NATO’s konventionelle kapacitetsforøgelse til dels sket på bekostning af modernisering af A-våben, vil kravet om direkete forsvar ikke kunne opfyldes, hvis WAPA har opnået overlegenhed f.eks. på det taktiske A-våben område.
Det forhold, at krigen har mulighed for at trække i langdrag, vil sandsynliggøre WAPA førstebrug af A-våben, hvis der opstår indre problemer i WAPA. En eventuel underlegenhed på f.eks. det taktiske nukleare område, kan derfor bringe NATO i den situation, at man må eskalere til det strategisk nukleare niveau tidligere end det ville have været tilfældet med den nuværende styrkestruktur. Med andre ord, fordi NATO har mistet evnen til at give et afbalanceret svar. Alternativet er overgivelse. Afhængig af USA’s indstilling i en given situation, henmder hvor meget der vil satses på at »redde« USA’s styrker i Europa, åbner der sig det mulige udfald, at USA afstår fra brug af strategiske kernevåben. Det ville være muligt, specielt hvis USA øjnede en mulighed for at få sine styrker »helskindet« ud af Europa på bekostning af Europa, men samtidig undgå en gensidig ødelæggelse i en strategisk A-våben udveksling med USSR.
Såfremt NATO har baseret sin styrkestruktur og evne inden for rammerne af hvad vi kender i dag, undtagen på det konventionelle område, kan man selvfølgelig hævde, at Frankrig kan løse problemet med den manglende NATO-evne til at give et afvejet svar. Men den mulighed er ikke kalkulerbar med den nuværende franske holdning. Frankrigs A-våben, kan ikke forudses anvendt før selve Frankrig er truet, men hvornår det er det, ved kun Frankrig. Endelig kræver det en garanti om, at franske A-våben ikke bruges mod vesttysk territorium. Ellers er der endnu en faktor, der forøger skadesrisikoen i Vesttyskland.
 
Konsekvenser for NATO-forsvarskoncept og styrkestilling ved »ikke første brug«/»defensivt forsvar«
Ved indførsel af et defensivt forsvar i forbindelse med »ikke første brug«, bliver risikoen for WAPA endnu lettere at kalkulere og begrænse, idet NATO’s evne til direkte forsvar og til at udføre en modoffensiv helt er borte. Evnen til frivilligt valgt eskalation er også væk. Hvis en del af NATO på afgørende vis reducerer sin evne til at imødegå en aggression, er det svært at se forbindelsen mellem det konventionelle forsvar til de strategisk nukleare U.S. våben. De taktiske A-våben, der eventuelt er bibeholdt af NATO, er stort set ubrugelige, fordi man igennem opgivelse af den fremskudte forsvarsevne må føre kampen på NATO-territorium. Det samlede beredskab til forsvar vil gradvis forringes på grund af NATO’s mangel på forsvarsvilje i en kamp, der blot ødelægger NATO’s territorium mere og mere uden at et afgørende slag kan sættes ind. Evnen til hurtig afslutning af konflikten er borte, medens skadesrisikoen er væsentligt forøget, fordi den totale omstrukturering af de vesttyske styrker har frataget NATO muligheden for at føre sammenhængende operationer med koordineringen i dybden af eget mm. Selv med meget store økonomiske midler til rådighed, med henblik på en optimering af styrkerne til det defensive forsvar, vil stort set ingen af forsvarskonceptens krav kunne opfyldes.
 
Konsekvensen for NATO’s forsvarskoncept og styrkestilling ved »ikke tidlig brug«
Eventuelle konsekvenser for NATO’s forsvarskoncept hænger nøje sammen med hvorledes og hvor meget NATO’s styrkestilling forbedres i forhold til WAPA. Såfremt den konventionelle forsvarsevne øges for meget kan WAPA få den opfattelse, at det er muligt at føre en konventionel krig i Centraleuropa, og at den eventuelt kan begrænses til Centraleuropa, fordi man har fået indtryk, at forbindelsen til US A’s strategiske A-våben er brudt. Hvis USSR’s initiativ til plan om ensidig konventionel WAPA nedrustning gennemføres, reduceres risikoen for, at NATO, for at opnå en tilstrækkelig forøgelse af den konventionelle kapacitet, kommer ind i et konventionelt våbenkapløb, der på længere sigt kunne have reduceret levestandarden i NATO og dermed virket destabiliserende på NATO-sammenholdet. Forøgelsen af NATO’s evne til direkte forsvar med konventionelle midler må være stor nok til, at WAPA tvinges til at indsætte så store styrker i et eventuelt konventionelt angreb, at det set med WAPA øjne, sandsynliggør NATO’s første brug af A-våben.
Uanset på hvilket niveau FOFA indføres, forøger det evnen til direkte forsvar. Evnen til fremskudt direkte forsvar forøges også, idet NATO ikke behøver at vinde tid på bekostning af rum. Hermed forstærkes det taktiske A-våben element i NATO-triaden. Ved en eventuel modernisering af de taktiske A-våben, med henblik på at opnå større rækkevidde og mobilitet, kan dette element yderligere forstærkes. Den frivilligt valgte eskalation er således optimal frivillig, men det understreges, at indførsel af FOFA under alle omstændigheder forbedrer evnen til frivilligt valgt eskalation, blot må den samlede konventionelle evne ikke blive så stærk, at forbindelsen til de strategiske A-våben kappes i WAPA’s øjne.
Det forhold, at NATO får mulighed for at afholde 2. strategiske WAPA echelon fra at nå samlet frem til kampzonen, eller i det mindste forsinke og reducere den, giver større handlefrihed for NATO til at indlede politiske forhandlinger, under trussel om første brug af A-våben. Dermed forøges chancen for en hurtigere afslutning på en eventuel krig med mindst mulige skader på NATO’s territorium til følge. Gennemførsel af FOFA kræver blot den rigtige kombination af ny teknologi og generel styrkelse af konventionelle styrker, således at implementeringen af FOFA ikke sker på bekostning af evnen til at hindre 1. strategiske WAPA echelon i at opnå dens mål. Implementering af FOFA er ikke kun et spørgsmål om tildeling af økonomiske ressourcer. Der kræves også politisk enighed mellem NATO-landene. Specielt i Vesttyskland kan FOFA møde modstand, hvis det niveau den ønskes indrettet på, vurderes som værende for offensivt.
 
Sammenfattende vurdering
Ved »ikke første brug« falder hele grundlaget og ideen bag NATO’s for- svarskoncept bort. NATO gør dets handlinger nemmere at forudse og minimerer skaderisikoen for WAPA. Derfor vil krigsfaren være forøget. Selv med en meget stor økonomisk indsats, forringes NATO’s evne til flexibelt svar samtidig. Dermed er evnen til en hurtig krigsafslutning med minimering af skader blevet mindre. I værste fald er forbindelsen mellem de konventionelle styrker via de taktiske A-våben til USA’s strategiske A-våben blevet brudt. Under alle omstændigheder er afskrækkelsen blevet mindre troværdig.
Synspunkterne om »ikke første brug« ved deklaration vurderes ikke at få indflydelse på NATO’s forsvarskoncept og styrkestilling under de nuværende politiske forhold. Det er ikke realistisk med et initiativ, der betyder stærkt øgede forsvarsudgifter samtidig med at krigsrisikoen bliver forøget, og WAPA mulighederne for succesfuldt udfald af en eventuel aggression forøges.
Ved »ikke første brug« kombineret med »defensivt forsvar« bliver konsekvenserne for NATO’s forsvarskoncept endnu mere omfattende. Selv med en omfattende økonomisk indsats og optimering til et defensivt forsvar vil ingen af forsvarskonceptens nuværende krav og principper kunne opfyldes. Der er ingen evne tü direkte forsvar og slet ikke til frivilligt valgt eskalation. NATO-triaden er brudt og dermed forbindelsen til de strategiske A-våben. Evnen til fremskudt forsvar er borte og dermed øges skaderisikoen. Evnen til hurtig afslutning på konflikten er borte, idet evnen 
til i det hele taget at afslutte konflikten kun øjnes ved eventuel NATO-overgivelse.
Synspunkterne om »ikke første brug« kombineret med »defensivt forsvar« vurderes derfor ikke at få indflydelse på NATO’s forsvars- koncept og styrkestilling under de nuværende politiske forhold. Det er ikke realistisk med et forsvar, der totalt fjerner afskrækkelsesaspektet. Synspunkterne om »ikke tidlig brug« vil næsten under alle omstændigheder forøge afskrækkelsens troværdighed gennem forbedring af NATO’s mulighed for at give et frivilligt flexibelt svar, der ikke er muhgt for WAPA at forudse og dermed ikke giver mulighed for at kalkulere tab. Eller sagt med andre ord, WAPA kan ikke være sikker på, at NATO ikke vil påføre WAPA uacceptable store tab.
Gennem styrkelse af NATO-triaden og en bedre militær evne til at udføre et flexibelt svar gennem de tre reaktionstyper, kan der opnås en højere målopfyldelse af de politiske krav om et fremskudt forsvar og mulighed for hurtig afslutning på konflikten med mindst mulige skader på NATO- territorium til følge. En eventuel modernisering af NATO-taktiske A-våben vil kunne forøge de positive virkninger.
Det vurderes derfor ikke, at synspunkterne om »ikke tidlig brug« vil få væsentlig indflydelse på NATO forsvarskoncept. For at opnå evnen til at indføre FOFA må NATO’s styrkestilling i forhold til WAPA imidlertid ændres. Alene det forhold, at resultaterne af Gorbaljovs lovede ensidige WAPA styrkereduktioner endnu ikke er set, vanskeliggør en vurdering af den nødvendige ændring i styrkestillingen. Uanset dette forhold må det forudses, at der skal afsættes væsentlige økonomiske midler til formålet. Det kan være svært at få bevilget under de nuværende politiske forhold, dels fordi nedrustningsforhandlingeme om konventionelle våben netop er begyndt i Wien“^®), dels fordi det er vanskeligt for politikerne at føre sine synspunkter igermem over for vælgerne, idet vælgerne ikke nødvendigvis tolker Gorbatjovs stil, som et resultat af, at NATO har »sejret« med sin overordnede strategiske målsætning på alle fronter. Derfor forudses ikke væsentlige ændringer i NATO styrkestilling, i retning af forbedret FOFA-evne inden for de nærmeste år. Også selv om det ville kunne formindske krigsrisikoen.
 
Konklusion
Resultaterne af analysen viste de militære konsekvenser for forsvaret ved Centralfronten, hvis idegrundlagene for synspunkterne om »ikke første brug«, »ikke første brug« kombineret med »defensivt forsvar« og om »ikke tidlig brug« fik indflydelse.
Analysen af »ikke første brug« viste, at selv ved anvendelse af betydelige økonomiske midler, vil afskrækkelsens troværdighed blive forringet, fordi WAPA ikke står over for en uberegnelig risiko om at kunne blive påført uacceptable tab af NATO. Kun ved etablering af en »omvendt« konventionel styrkestilling i forhold til i dag, vil afskrækkelse ved gengældelse kunne opnås, og selv da er krigsrisikoen forøget.
Analysen af »ikke første brug« kombineret med »defensivt forsvar« viste, at selv ved implementering af et optimalt defensivt forsvar, bl.a. ved anvendelse af avanceret teknologi, vil WAPA stå over for et forsvar uden kapacitet til direkte forsvar og helt uden kapacitet til at iværksætte en modoffensiv og afslutte en krig til NATO’s fordel. Kampen kan kun føres på eget territorium og krigsrisikoen er væsentligt forøget.
Analysen af »ikke tidlig brug« viste, at NATO ved at implementere en evne til FOFA, vil kunne forøge troværdigheden af afskrækkelsen. Afhængig af metode, herunder anvendelse af avanceret teknologi, vil sikkerhedsmargin kunne gøres større eller mindre. Da debatten om en eventuel modernisering af NATO taktiske A-våben er blevet aktualiseret under opgaveløsningen, er dette forhold kort berørt i analysen. Analysen viser, at en modernisering af NATO’s taktiske A-våben vil bidrage til troværdigheden af NATO afskrækkelse.
Vurderingen af synspunkternes eventuelle indflydelse på NATO’s for- svarskoncept og styrkestilling viste, at ved »ikke første brug« faldt hele grundlaget for NATO’s forsvarskoncept bort. NATO-triaden vü bryde sammen, idet forbindelsen mellem de konventionelle styrker og USA’s strategiske A-våben kunne brydes på grund af en umiddelbar positiv forbedret evne tü direkte forsvar.-Den forbedrede evne tü direkte forsvar vurderes under ingen omstændigheder som positiv, idet NATO’s samlede evne til hurtig krigsafslutning med minimering af skaderisiko ville blive forringet. Da afskrækkelsens troværdighed således blev mindre, vurderes det, at synspunkterne om »ikke første brug« ikke vil få væsentlig indflydelse på NATO’s forsvarskoncept og styrkestilling.
Ved »ikke første brug« kombineret med »defensivt forsvar« vurderes det, at troværdigheden af afskrækkelsen helt faldt bort, bl.a. fordi NATO’s muligheder for afslutning af en krig mod WAPA kxm vurderedes at kunne opnås ved overgivelse. Synspunkterne vurderedes derfor ikke at få indflydelse på NATO’s forsvarskoncept og styrkestilling.
Ved »ikke tidlig brug« vurderedes det, at NATO ved indførsel af evne til FOFA, ville kunne øge troværdigheden af den samlede afskrækkelse, idet NATO gennem en styrkelse af NATO-triaden og den forbedrede evne til at gennemføre de militære reaktionstyper, bedre ville kunne opfylde de politiske krav om, gennem et fremskudt forsvar at kunne afslutte en krig hurtigt med mindst mulige skader til følge. Implementering af FOFA vurderedes således at ville styrke troværdigheden af NATO’s forsvars- koncept og ikke medføre ændringer. Hvis FOFA skulle indføres ville det imidlertid forudsætte en væsentlig økonomisk ressourcetildeling. Under de nuværende politiske forhold vurderedes det ikke sandsynligt, at dette er muligt. Derfor vurderedes det, at synspunkterne om »ikke tidlig brug« ikke vil få væsentlig indflydelse på NATO’s forsvarskoncept og styrkes- stilling de nærmeste år.
Umiddelbart taler dette for en modernisering af NATO taktiske A-våben med henblik på at forøge den samlede troværdiged af NATO’s afskrækkelsesstrategi. Imidlertid bør dette forhold ses i lyset af de netop påbegyndte nedrustningsforhandlinger mellem NATO og WAPA, idet det er vigtigt at huske, at tiltag i retning af f.eks. implementering af FOFA ikke blot bør være et resultat af en kamp mellem politikere og militære beslutningstagere om tildeling af økonomiske ressourcer. Inden der tages politiske beslutninger med hensyn til tildeling af økonomiske ressourcer med henblik på at opnå en vis militær evne, vil det være formålstjenligt at huske Ronald Reagans ord50): The number one priority of the Federal Government is national security. Therefore defence cannot be looked at as a part of a budgetary solution. Defence must be looked at as to what needs to be done to ensure our national security«.
Det er vigtigt, at udviklingen i ØST-VEST forholdet følges nøje, både af politikere ogi militære kredse. På den ene side må NATO søge at imødekomme de nye toner fra ØST, men NATO må samtidig være meget opmærksom med henblik på at registrere, om der er sammenhæng mellem de politiske signaler og de militære realiteter i WAPA. Det er vigtigt, at NATO politikere holder for øje, at det er vigtigere at gøre det rigtige end det at gøre det hurtigt. Det er lige så vigtigt, at NATO militære kredse fortsætter forskningen, bl.a. inden for teknologiområdet og alternative doktriner. På den måde tilsikres, at nødvendige militære tiltag relativt hurtigt kan iværksættes, såfremt der opstår et politisk krav herom. Således kan NATO tilsikre, at nedrustningen kan fortsætte, uden at NATO-landenes politiske handlefrihed derved sættes på spil.
 
NOTER: 
 
31) WEIN p. 19.
32) FLAN p. 118.
33) WEIN p. 22.
34) SCYL p. 182.
35) Se f.eks. TECH p. 5, WEIN p. 13 og FLAN p. 83.
36) WEIN p. 14.
37) Ibid pp. 14-15.
38) Ibid p. 16 og KUGL p. 275.
39) REPO (Siidwestfunks TV referent i Berlingske Tidende 8. februar 1989).
40) TECH p. 82 ff. Principbeslutning (Montebello) om modernisering af de kortrækkende LANCE blev taget af NATO nukleare planlægningsgruppe i 1983.1 Vesttyskland ønsker CDU formodentlig denne modernisering, ud fra en betragtning om - jo kortere rækkevidde, jo mere døde er vesttyskerne - men SPD har indgivet det tyske folk en frygt for A-våbenkrig på tysk jord, begrænset til Vesttyskland. Derfor prøver Kohl at få moderniseringsbeslutningen udsat til efter valget i 1990. ORBIS p. 341 ff.
41) KOHL (Referat Berlingske Tidende 14. februar 1989). MISS (Artikel af Boesgaard samme dag). FRAN (Artikel i Frankfurter Allgemeine 21. februar 1989).
42) TECH p. 7.
43) Ibid p. 7.
44) Se f.eks. Quayle p. 89, hvori han viser, at hvis WAPA ødelægger ca. 156 NATO-nøgle- punkter i Centraleuropa medfører det lammelse af NATO-forsvaret på Centralfronten. Nøglepunkterne er bl.a.taktiske A-våbenlagre, flypladser, C3 installationer og depoter.
45) TECH p. 8.
46) FLAN p. 91.
47) Ibid pp. 15-16.
48) LAMB pp. 32-33.
49) »Ny ØST-VEST runde indledes«. Artikel af Hugo Gården 6. marts 1989 p. 6. Refererer oplægget til nedrustningsforhandlingerne mellem NATO og WAPA i Wien, påbegyndt 6. marts 1989. Konferencen kaldes officielt Conventional Stability Talks (CST) og er ikke det samme som MBFR-konferencen, der begyndte for 15 år siden i Wien. De nuværende forhandlinger drejer sig om landområdet fra Atlanten til Ural og fra Nordkap til Middelhavet, men hovedvægten lægges på Centraleuropa.
50) Time 6. juni 1983 p. 27. 
 
BIBLIOGRAFI (uddrag)
 
No First Use (NFU).
Union of Concerned Scientist. Cambridge, Massachusetts. USA 1983.
 
Für eine Neue Strategie des Bündnisses (SPD BRD).
Beschlüsse des Essener Parteitages der SPD zur Friedenspolitik. Vorstand der SPD, Abteilung Presse und Information, 5300 Bonn. I POLITIK. Aktuelle Information der Socialdemokratischen Partei Deutzlands Nr. 5 juni 1984.
 
Sicherheit in Europa: Gemeinsame Aufgabe von West und Ost
Vogel, H.-J. - Dr. Hans-Jochen Vogel i Europäische Wehrkunde nr. 3 1988 p. 139.
 
Friedenssicherung mit Einmischung militärischer Mittel in Zentraleuropa - eine skitze für einen neuen Versuch.
Hanke, I. G., Oberst Führungsakademi der Bundeswehr, Hamburg 1985.
 
Conventional Forces and the NATO Strategy of flexible response (FACE).
Facer, Roger L. L. The RAND coorporation. A series in international Security and Arms Control. Santa Monica, Canada 1985.
 
FOFA - Fähigkeit der Luftwaffe: Aufklärung, Führung, Kampf (KUGL).
Kügler, Eckehard. Europäische Wehrkunde nr. 5 1988 p. 275 ff.
 
NATO i the 1990’s.
North Atlantic Assembly Committee. Special Report of the North Atlantic Assembly 1988.
 
Semialignment and Western Security (ØRVI).
Ørvik, Nils. Crom Helm Ltd. Bechenham, Kent, U.K. 1985.
 
NATO’s Conventional Defences (FLAN).
Flanagan, Stephen L. Studies in International Security: 27 An International Institute for Strategic Studies book. Macmillan Distribution Ltd. Hampshire England 1988.
 
Beyond the Bean Count (BEAN).
Levin, Carl. Chairman, Senate Armed Services Subcommittee on Conventional Forces and Alliance Defence. January 20,1988. U.S. Senate Washington D.C., USA.
 
Adapting NATO’s Deterrent Posture. Lugar, Richard G. Hunter, Robert E. Significant Issues Series Volume VII No. 7, CSIS. Georgetown University, Washington D.C. 1985.
 
New Technology for NATO. Implementing Follow-on Forces Attack (TECH). U.S. Congress, office of Technology Assessment, Washington D.C. 1987.
 
Between Scylla and Charybdis. Theator Nuclear Forces in Europe (SCYL). Naval Postgraduate School U.S. Monterey, California USA. 1985. 
 
Analyzing Alternative Concepts for the Defence of NATO (WIEN).
Weiner, Milton G. The RAND Corporation Santa Monica, Canada 1985.
 
Conventional Forces for NATO (LAMB). Lambeth, Benjamin S. The RAND Corporation Santa Monica, Canada 1987.
 
Militcerhalancen 1987-88 og 1988-89 (MILB 88) og (MILB 89). IISS. Norske udgaver ved Den Norske Atlanterhavskomité.
 
Military Posture FY 1988 (POST). Joint Staff U.S. Joint Chiefs of Staff U.S.A., Washington D.C., 1988.
 
Kontrol med kernevåben. Heurlin, Bertel. SNU København 1986.
 
SIPRI Yearbook 1987.
Stockholm International Peace Research Institute Oxford University Press N.Y. 1987.
 
Afskrækkelse - En studie fra FN (WEGE).
Oversættelse ved SNU København 1987.
 
 
SUPPLERENDE KILDER
 
Support of NATO Strategy in the 1990’s (CARLUCCI).
Carlucci, Frank C. A report to the United States Congress in Compliance with Public Law 100-180. The U.S. Secretary of Defence Washington D.C., 1988.
 
Transatlantic Discord and NATO’s Crisis of Cohesion.
Langer, Peter H. Foreign Policy Report. Institute for Foreign Policy Analysis, INC Cambridge, Massachusetts U.S.A. 1986.
 
NATO’s Theater Nuclear Forces (REED). Reed, Jean D. National Security Affairs Monograph Series 83-8. National Defence University Press, Washington D.C., 1984.
 
 
TIDSSKRIFTARTIKLER
 
On NATO Strategy: Escalation and the Nuclear Allergy (THIES).
Wallace, J. Thies. PARAMETERS; U.S. Army War College, Quarterly Vol. XVIII, No. 3, sept. 1988. U.S. Goverment Printing Office Washington D.C.
 
The Source of Military Doctrine (POSE).
Posen, Barry R. Cornell Studies in Security Affairs.
 
The Soviet approach to nuclear arms control, continuity and change (RIVK).
Rivkin, David B. jp Survival Volume XXIX No. 6 nov./dec. 1987. ILSS London, U.K. 1987.
 
NATO in the post-INF era: More opportunities than risks.
Wörner, Manfred. NATO Review No. 4, pp. 1-6, august 1988. The State of the Alliance. Wörner, Manfred. RUSI Journal Autumn 1988 pp. 1-4.
 
The Eurogroup and the U.S.-European dialogue.
Van Eckelen, Willem F. NATO Review No. 4 pp. 7-11, august 1988.
 
Realismus und Nüchternheit.
Wörner, Manfred. Europäische Wehrkunde No. 3 1988 pp. 145-148.
 
Welche Strategie für die NATO? (Kaltefleiter)
Kaltefleiter, Werner. Europäische Wehrkunde No. 8 1987 pp. 431-438.
 
NATO Needs a New Missile (ORBIS).
Goldman, Andrew. ORBIS - A Journal of World affairs. Efterår 1988.
 
Flexible response - Is it still relevant?
Bell, Michael J. NATO Review No. 2 1988 pp. 12-17.
 
Forsvarsministerens notat af 17. december 1985.
FAK kompendium FOL 2, 1-2.
 
Gorbatjovs 7. dec. 1988 tale på engelsk (NOVO).
NOVOSTI pressenyt. Vestagervej 7, København 1988.
 
Konventionelle Kampkraft verbessern! (GALV).
Galvin, John R. SACEUR. Europäische Wehrkunde No. 3 1988.
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: 

Litteraturliste

Del: