1864: Sønner af de Slagne

Rasmus Glenthøj: 1864: Sønner af de Slagne, Gads Forlag, 576 sider, pris 399,95 DKK.

Dansk sikkerheds- og forsvarspolitik har rødder tilbage til midten af 1800-tallet. Rasmus Glenthøj's bog et væsentligt bidrag til forståelsen af perioden.

Den produktive og dygtige historiker Rasmus Glenthøj har de seneste år produceret flere store værker, herunder den her anmeldte bog. Titlen 1864. Sønner af de Slagne er dog svagt misvisende, idet den synes at pege i retning af, at den næsten 600 sider lange bog først og fremmest behandler tabet af Slesvig-Holsten og Lauenburg, samt konsekvenserne af denne radikale formindskelse og svækkelse af Danmark. Dette sker da også i et vist omfang, men tyngden ligger et andet sted: Langt de fleste sider i den i øvrigt meget velskrevne og gennemillustrerede bog er viet den lange forhistorie til krigsnederlaget i 1864. 

Således startes ved Napoleonskrigenes afslutning og tabet af Norge. De videre kapitler følger den stadig skærpede strid i den danske helstat om, hvilken tilknytning hertugdømmerne enten hver for sig eller i forening skulle have til det egentlige Danmark. Konflikten mellem liberale forfatningssøgende kræfter og konservative kræfter er også fyldigt dækket, og det understreges, hvor meget spørgsmålet om liberale reformer kompliceredes af de statsretslige forhold i den danske helstat. Også krigen 1848-1850 og krigen 1864 er dækket. Dertil er også afsat plads til eftervirkningerne af krigen, og det skifte i Danmarks sikkerhedspolitiske stilling, som dels fulgte af nederlaget, men som særligt blev tydeligt, efter Preussens sejre over Østrig i 1866 og over Frankrig i 1870.

Der males med den meget brede pensel: Mens særligt nationalismens fremkomst, de særlige regionale identiteter i hertugdømmerne og de statsretslige diskussioner fylder bogen, inddrages også indenrigspolitik, kulturliv, sikkerhedspolitik og forsvarspolitik. Det er imidlertid de to sidste områder, som fylder mindst i den samlede fremstilling, hvilket i noget grad fratager bogen værdi i forhold til krigsvidenskabeligt interesserede læsere. Man bør derfor ikke købe denne bog, hvis man ønsker en snævert militærhistorisk og sikkerhedspolitisk fremstilling af optakten til 1864, kampenes udfoldelse og deres konsekvenser for Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Hvad man derimod får, er en velskrevet,  kompetent og bredspektret syntese af de mange forhold og begivenheder, som førte fra tabet af Norge i 1814 og frem til tabet af Hertugdømmerne 50 år senere. Bogen giver fremragende indsigt i, hvor kompleks vejen var til 1864, og hvordan der undervejs kunne have været andre udviklingsforløb, end netop det som virkeliggjordes. Skandinavismen tages således seriøst som en potentiel vej, givet at de dynastiske forhold havde flasket sig lidt anderledes. Men også den undergangsstemning, som meldte sig i Danmark allerede efter 1814 og frygten for at blive delt mellem Sverige og Preussen, lokaliseres som et vigtigt tidligt indslag i overvejelserne, om forholdet mellem Danmark og Hertugdømmerne.  Efter endt læsning af bogen sidder man ikke tilbage med følelsen, at 1864 kun skyldtes verdensfjerne danske nationalliberale, politiske fejldispositioner og en oppisket folkestemning. Rasmus Glenthøj viser, hvor meget skiftende regeringer næsten uanset deres observans søgte efter mulige kompromisser, og hvordan risikoen for en borgerkrig tidligt blev erkendt – og søgt undgået både på hovedstadsniveauet og i Hertugdømmerne.

Konklusionen synes snarere at være, at den gordiske knude uden at nogen helt ville det strammedes mere og mere til med årene. Efterhånden som positionerne internt i helstaten – og med de øvrige tyske stater og andre aktører pustende til ilden i baggrunden – gradvist polariseredes, skabtes den situation, som ved årsskiftet 1864 førte til krig. Det kan dog samtidig konstateres – og også her følger bogen den eksisterende militærhistoriske litteratur  –  at en række skridt til militær reform, diplomatisk rygdækning og konkrete forbedringer af de danske styrkes militære muligheder, blev forsømt.

Mens den krigshistorisk interesserede læser, som allerede nævnt, ikke vil møde meget nyt eller omfattende stof, er bogen særdeles anbefalelsesværdig, hvis man søger at forstå 1864 i al sin mangfoldighed og kompleksitet.  Det bør dog indskydes, at bogen mere er en veloplagt og kompetent syntese over den allerede eksisterende forskning end den præsenterer ny forskning eller en radikal omfortolkning af de gængse synspunkter i den eksisterende udlægning af perioden 1814-1864. Henset til den omfattende litteratur, som er inddraget, gør dette dog ikke Rasmus Glenthøjs indsats mindre. Det anmeldte værk må derfor betegnes som et meget kvalificeret bud på en fremtidig grundbog vedrørende den politisk-juridisk-mentale vej til 1864, selve krigsåret og dets videre konsekvenser.

Anmeldt af Niels Bo Poulsen, Chefkonsulent, Phd, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet

Del: