”Vi slår ihjel og lever med det”

Anmeldt af David Vestenskov

”Vi slår ihjel og lever med det” af Lars R. Møller. Udgivet af Informations Forlag, 2010. 362 sider. Pris 349 kr.

 
 

Foto: Forsvaret.dk

Når politikerne sender unge danske soldater i krig, kan det have livslange konsekvenser for den enkelte udsendte både psykisk og fysisk. Denne tilgang til veterandebatten deler Lars R. Møller med majoriteten af de danske nyhedsmedier. Sidstnævnte har dog udelukkende valgt at opfatte konsekvenserne som negative, og gennem de seneste tyve år med en aktiv dansk udenrigspolitik, har nyhedsdækningen i stadig stigende grad beskæftiget sig med soldaten som et offer, for hvilken en fremtid med psykiske problemer nærmest er givet på forhånd.

Vi slår ihjel og lever med det søger gennem et selvskabt empirisk materiale at gøre op med denne antagelse, og dette lykkes i store dele af fremstillingen. Flertallet af danske veteraner kommer ifølge Lars Møller (L.M.) faktisk styrket hjem fra udsendelse, men bliver modtaget af et miljø, der opfatter dem som ofre. Denne opfattelse gøres der op med i denne bog på en troværdig og saglig måde.

Bogens opbygning i seks overordnede dele kortlægger indledningsvis krigens anatomi og den menneskelige perception af kamphandlinger og reaktion under disse. De efterfølgende dele tilsigter primært at gennemgå psykologiske aspekter hos udsendte danske soldater under uddannelse, kamp og hjemkomst. Den afsluttende del behandler det militære systems forberedende rolle i forbindelse med udsending af soldater. 

Det empiriske fundament udgøres af et indledende og et opfølgende spørgeskema besvaret af henholdsvis 249 og 125 hjemvendte danske soldater. Denne grundforskningside ender paradoksalt nok både med at blive en styrke og en svaghed for forfatterens budskab. Det skal her nævnes, at L.M. indledningsvis tager forbehold til bogens videnskabelige natur og fremhæver et populistisk mål, der bevirker, at bogen ikke må blive for videnskabelig tung grundet forståelige målgruppeovervejelser. Det ændrer dog ikke ved, at bogens videnskabelige ambitioner nødvendiggør nogle bemærkninger i den retning.  

Den kvantitative fremgangsmåde fungerer ganske glimrende i denne sammenhæng, da det netop er et så bredt udsnit af soldaterne, der bedst belyser de centrale pointer. Man kunne dog ønske sig et større antal besvarelser, hvilket L.M. også selv indikerer, og endvidere pointerer, at databasen også var i færd med at vokse efter denne publikation med henblik på fremtidig forskning på området. 

Argumentationen opbygges gennem (for) mange citationer (over 500) fra spørgeskemaerne, der har til hensigt at fremhæve soldatens egen historie, og endvidere har forfatteren inddelt svarene i procentsatser (eksempelvis: 49 % af de deltagende soldater har tænkt på, at de har slået nogen ihjel under missionen, efter de er kommet hjem.(8 % har ikke svaret).) I mange tilfælde ville procentsatserne være rigeligt til at fremstille et troværdigt dokumentationsgrundlag for argumentationen, og citationerne bevirker endvidere, at hovedteksten udsættes for konstante brud, da de optager over en tredjedel af fremstillingen. Yderligere kan man få den mistanke, at besvarelser der understøtter hovedtesen anvendes hyppigere end citationer, der falder uden for forfatternes hovedpointer.

Ovennævnte metodiske kritik skal kun ses i lyset af, at undertegnede finder bogens hovedpointer både relevante og yderst reelle i forhold til især mediedækningen af krigen, og derfor er det ærgerligt, at disse sløres af en unødvendig metodisk fremgangsmåde.

Overordnet er bogen nem at gå til for alle med interesse for den psykologiske udvikling hos udsendte danske soldater, og endvidere bør alle soldater (før, under eller efter udsendelse) nøje ”tvinge” nære pårørende til at læse netop denne fremstilling, da denne målgruppe utvivlsomt vil få en større forståelse for soldatens arbejde - yderligere kunne pårørende med fordel slukke for tv-nyheder under udsendelsesperioden, da de negative historier altid vil fylde og danne grundlag for en fejlagtig generalisering, hvilket L.M.s undersøgelser dokumenterer. 

Slutteligt er det interessant at se på, hvorledes bogens opgør med at gøre soldaterne til ofre vil bidrage til et andet sprængfarligt emne – nemlig hvorvidt udsendte soldater skal have en særstatus i det danske samfund. Dette understreger forfatteren, at de bør have grundet arbejdsforhold og deres rolle som forposter i dansk sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er bare om denne særstatus ikke er at bære ved til offerbålet……

Denne diskussion (og mange andre) vil Lars Møller utvivlsomt bidrage til i fremtiden i sin vanlige stil, hvor stærke holdninger og klare budskaber er givne faktorer. Denne bog er ingen undtagelse. Trods de omtalte forstyrrende elementer i forhold til argumentationens støtteelementer fremgår hovedbuskabet klart og tydeligt: Hjemvendte soldater er ikke ”loose canons” dømt til et liv med sociale problemer, men de fleste kommer styrket hjem fra udsendelse – det er befriende. Med Vi Slår ihjel og lever med, tager forsvaret (i skikkelse af forfatteren) aktivt del i debatten – og det er nødvendigt.  

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

mt.02.2012.aug_.pdf

 

 
 

Del: