”Ikke jeg. Erindringer fra en barndom og ungdom”

Af Joachim Fest. Udgivet af Høst & Søn den 15. november 2007. Oversat fra tysk af Werner Svendsen efter ”Ich nicht. Erinnerungen an einer Kindheit und Jugend”. 354 sider illustreret. Pris: Kr. 299.

Anmeldt af Poul Grooss

Foto: Gucca.dk

Denne bog, og den følgende bog i anmeldelserne, er begge skrevet af en af Tysklands fornemste historikere, Joachim Fest (1926 – 2006). Han har været anset for at være Tysklands største analytiker af Det tredje Rige, og en af hans bøger, ”Ragnarok” fra 2003 har dannet grundlag for den berømte film ”Der Untergang” om Hitlers sidste dage i førerbunkeren i Berlin i april 1945. Baggrunden for hans særlige kendskab til Det tredje Rige får læseren rig lejlighed til at studere i hans barndoms- og ungdomserindringer. Forfatteren studerede oprindeligt historie, med speciale i den italienske renæssance, men fik i stedet en karriere som samtidshistoriker, journalist og redaktør.

Titlen ”ikke jeg” henfører til hans utroligt stædige far, som havde som et af sine valgsprog og mange bon mot’er – dette citat hentet fra Matthæus-evangeliet: ”Etiam si omnes – ego non!” (Selv hvis alle andre (svigter dig) – (gør) jeg (det) ikke!) Da hele den tyske befolkning fra omkring 1933 begyndte at svigte deres principper om retfærdighed og stille og roligt tilpassede sig det nye regimes krav, gjorde faderen det ikke. Han meldte sig ikke ind i partiet, hans børn skulle ikke deltage i Hitler-Jugend etc. Ganske få måneder efter Hitlers magtovertagelse kostede det ham embedet som skoleleder på den lokale skole. Dermed blev hele familien, far, mor og fem børn, ofre for faderens genstridighed. Mulighederne for lønindtægter, bolig og meget mere afhang jo nu af de nye myndigheder.

Joachim voksede op i Berlinerforstaden Karlshorst, hvor krigen tilfældigvis officielt blev afsluttet med underskrivelsen af fredsslutningen den 8. maj 1945. Det var en krig, som faderen ikke følte nogen skyld og ansvar for, thi han havde forsøgt at advare om faren ved nazi-partiet. Som alle tyske familier blev også hans familie ramt efterhånden som situationen skærpedes mod krigens slutning. Joachim og hans brødre blev via gymnasiet indkaldt til militærtjeneste, først ved luftværnet, men siden til fronttjeneste. Den ældste bror pådrog sig en lungebetændelse i skyttegravene uden for Riga og omkom af det. Faderen blev interneret af russerne i Østprøjsen, men slap tilbage til Berlin et halv år efter krigens ophør.

Det var ikke en helt almindelig familie. Alle var særdeles kendt med den tyske litteratur, men den unge Joachim erfarede i sit amerikanske fangenskab i 1945 - 1946, at han ikke kendte udenlandske forfattere særlig godt, blandt andet ingen af de kendte amerikanske og britiske forfattere. Et gennemgående træk i denne erindringsbog er netop glæden ved at læse de store tyske forfattere, og familiens omgangskreds varr også belæst og udvekslede bøger. Familien holdt kontakt med en række gamle venner, som alle var modstandere af regimet, og via Joachims øjne og ører kan læseren følge Hitler-perioden fra 1933 til 1945. Da børnene vokser op, indfører faderen noget der kaldes ”anden runde”. De små søskende får tidlig middagsmad og bliver lagt i seng. Herefter spiser de voksne og de store børn ”anden runde”, og her bliver der drøftet politik. Forudsætningen for at deltage i det sene måltid var loyalitet og tavshed. Intet fra diskussionerne i hjemmet måtte røbes i skolen, under leg eller lignende.

Det var en meget stor risiko at løbe, og man kan specielt følge moderens bekymringer over børnenes belastende viden og faderens stivsind. Han er principfast og ubøjelig. Joachim havde det med at være rap i replikken, og det i sig selv udsatte familien for nogle kontroverser fra regimet. Da to ungdomsledere fra Hitler Jugend mødte op i hjemmet for lige at gøre opmærksom på, at der jo nu var pligt til at møde i denne ungdomsorganisation overfusede faderen dem og slap godt fra det. Helt frem til 1943 kunne han holde sine børn ude af Hitler Jugend og Bund Deutscher Mädel, som var det tilsvarende pigekorps.

Familiens vennekreds omfattede desuden en række jødiske familier, som man hjalp så godt det kunne lade sig gøre. Nogle tog tidligt flugten til England, mens andre konkluderede, at ”systemet jo næppe kan tænkes at stramme forholdene mere end nu”, og deri kom de til at tage fejl. Disse jødiske bekendte forsvandt uden spor. Pludselig stod deres lejligheder tomme, og så var der efterfølgende nye logerende.

Bogen er ikke moraliserende, ej heller er der tale om en forherligelse af faderen, men som debatbog om moral og skyld er den fremragende. Man bliver præsenteret for medlemmer af partiet på vej op igennem systemet – både små og store fisk, som går på kompromis med både det ene og det andet for at bevare stilling og indflydelse, og så da Tyskland i 1945 ligger i ruiner, ja, så kan de dårligt huske, at de overhovedet har været medlemmer af partiet. Meget få i landets befolkning kunne udpege moralske pejlemærker og sige ”nok er nok”.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.1_2008.pdf

Del:

Emneord