”Den store Fædrelandskrig”

Af Niels Bo Poulsen. Bogens undertitel er: ”Statsmagt og mennesker i Sovjetunionen 1939 – 1955”. Udgivet af forlaget Høst & Søn den 9. november 2007. 439 sider illustreret. Pris: Kr. 399.

Anmeldt af Poul Grooss

Saxo.com

Bogen er et forsøg på at beskrive de meget store linier omkring Sovjetunionens deltagelse i Den anden Verdenskrig, og det er der kommet en særdeles læseværdig bog ud af. Denne krig, som i Sovjetunionen blev kaldt Den store Fædrelandskrig, krævede uhyre ofre af landets befolkning, og det tog mange år, før Sovjetunionen atter var nogenlunde økonomisk på fode. Derfor har det været nødvendigt for forfatteren også at beskrive genopbygningen i de følgende 10 år efter krigen. Han har blandt andet benyttet kildemateriale fra en lang række arkiver i Rusland, et litauisk arkiv, det tyske forbundsarkivs militærarkiv samt et arkiv for sovjetiske dokumenter beslaglagt af tyske styrker under krigen. Selv om formålet er at beskrive krigens store linier, så understøtter forfatteren på dygtig vis sine synspunkter med eksempler fra breve, dagbøger og udtalelser fra folk, som har oplevet krigen set fra den ene eller den anden side. I indledningen citerer han således en sovjetisk kvinde, som har oplevet den tyske besættelse syd for Leningrad: ”Hvad tyskerne end har gjort ved folkene, er de langtfra så slemme som bolsjevikkerne”.

I det indledende kapitel ridser forfatteren Sovjetunionens situation op før krigen, og hvis nogle læsere skulle have en eller anden glansbilledagtig forestilling om høje idealer og prægtige resultater, så kan de nemt blive skuffede. 1930’erne var hårde år for den sovjetiske befolkning, men hen imod slutningen af 1930’erne var der ved at blive opnået en økonomisk og politisk stabilitet. Sammenlignet med Vesten var Sovjetunionen et fattigt og tilbagestående land, som til gengæld var rigt på naturressourcer.

I bogens første kapitel gør forfatteren meget ud af at beskrive Stalins ”udgangsposition” i slutningen af 1930’erne. Han ser Tyskland som en stor trussel, og Storbritannien og Frankrig som mindre trusler. Med den meget uventede Molotov-Ribbentrop-traktat, som blev underskrevet den 23. august 1939, fik Stalin orden på mange ting: Han fik fred med sin største fjende, fik udsættelse med et opgør med Hitler, fik tyske kreditter, som skulle betales tilbage fra 1946, og han fik adgang til et tysk marked, som umiddelbart efter starten på Den anden Verdenskrig ikke længere havde adgang til oversøiske forsyninger på grund af den britiske blokade. Stalin blev Hitlers leverandør af råstoffer. Traktaten medførte også forbedret adgang for Sovjetunionen til tysk teknisk know-how. Dette indledende kapitel er en fantastisk god beskrivelse af de indledende forhold i øst, hvor Hitler og Stalin deler områderne imellem sig, og hvor læseren kan følge det tyske angreb på Polen. Da det er slut, rykker Stalin ind og tager resten af Polen, som bliver indlemmet i den hviderusssiske og den ukrainske sovjetrepublik. Tilsvarende kan man følge udviklingen i de tre baltiske lande.

Niels Bo Poulsens beskrivelse af det sovjetiske pres på de tre baltiske befolkninger og det efterfølgende valg er ganske interessant. Tilsyneladende sender Stalin tre af sine mægtigste folk til hvert af de tre lande. Efter en magtdemonstration vælger de tre landes befolkninger tilsyneladende uden større valgsvindel ad frivillighedens vej at gå ind på at støtte de sovjetvenlige partier, som så umiddelbart efter magtovertagelsen anmoder om at blive indlemmet i Sovjetunionen. Da Finland modsætter sig det tilsvarende sovjetiske pres, er Sovjetunionen totalt uforberedt, da det skal i krig, og Vinterkrigen bliver en katastrofe for Den røde Hær, selv om finnerne i længden ikke kan klare kampen mod den enorme overmagt. Finnerne modtog betydelig materielhjælp fra Tyskland under Vinterkrigen, selv om Tyskland og Rusland havde aftalt interessesfærer og var en slags allierede. Denne krig var ved at bringe Stalin i krig med Frankrig og Storbritannien, og USA indførte handelsrestriktioner mod Sovjetunionen på grund af overfaldet på Finland.

På trods af utallige advarsler reagerede Stalin ikke på Hitlers opmarch mod øst, og læseren kan følge, hvorledes efterretningscheferne redigerer stoffet til Stalin, så han modtager de meldinger, som han gerne vil høre og derefter drage de passende konklusioner. Forfatteren har skitseret, hvorledes hele det sovjetiske apparat virkede med partisystemet, kommissærer, kommissioner, efterretnings- og sikkerhedstjeneste og øvrige myndigheder. Han nævner også oplysningerne om Stalins mulige angrebskrig mod Tyskland – tidsmæssigt nogenlunde sammenfaldende med Hitlers angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941. Det er også interessant at se de tyske dispositioner i forbindelse med dette angreb. Man medbragte kun forsyninger til 20 dage. Øvrige forsyninger skulle skaffes lokalt, og det spillede ingen rolle, om den lokale befolkning ikke modtog fødevarer.

Forfatteren gennemgår herefter udviklingen i de sovjetiske doktriner, officerernes uddannelse, de meniges situation, den årlige våbenproduktion og meget mere. Et gennemgående træk er foragten for menneskeliv. En stor del af de menneskelige tab skyldtes dårlige og hensynsløse ledere, men der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Udviklingen igennem 1930’erne havde hærdet de forskellige ledere i Sovjetunionen. De var blevet vant til at improvisere og operere i kaos, og de evner fik de god brug for mellem 1941 og 1945.

Bogen forklarer mange årsager til sovjetiske handlinger under og efter krigen. For en nordisk læser er det også interessant at følge udenrigsminister Molotovs interesser i regionen. Samarbejdet under krigen med USA og Storbritannien var ofte meget anstrengt. De vestallierede prøvede at skaffe sig informationer om udviklingen på Østfronten. Denne form for efterretninger samt erfaringer omkring tysk taktik og kampmetoder var der en dyb sovjetisk modvilje mod at dele med dem. Denne viden kunne de vestallierede godt have draget nytte af under kampene i Vesteuropa fra 1943 til 1945.

Bogen er forsynet med gode kort og illustrationer. Illustrationerne er meget velvalgte, og mange af dem har formentlig ikke været vist tidligere. Forfatteren har i et afsluttende kapitel skrevet om problemerne omkring kilderne. Der er tillige en liste over de anvendte danske og udenlandske arkiver samt kildemateriale. Endelig er bogen forsynet med et register og meget omhyggelige noter. Bogen rummer mange interessante synspunkter. Den kommer vidt omkring i sovjetiske forhold og giver et meget nuanceret billede af forholdene under krigen, men der er til gengæld tale om eksponering af et regime, som mister noget af storheden, når det bliver kigget efter i sømmene.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.1_2008.pdf

Del: