”Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik”

Anmeldt af Peter Kim Laustsen

Af John J. Mearsheimer og Stephen M. Walt. Udgivet på Gyldendal, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S den 2. november 2007. 461 sider. Pris: Kr. 349 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Den danske magtudredning forsøgte i slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne at undersøge folkestyrets funktion, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet samt internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet. Konklusionen var blandt andet, at det private erhvervsliv i nogle tilfælde utvivlsomt har fået større indflydelse på de politiske beslutninger, men samtidig også, at der er grænser for de store virksomheders politiske indflydelse. Det principielle spørgsmål omkring eksterne interessers indflydelse og evne til at påvirke beslutninger i negativ retning i forhold til de sande eller objektive interesser – hvis sådanne findes – er overordnet set emnet for John J. Mearsheimer og Stephen M. Walt’s fælles bog ”Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik”, der nu er udkommet i en dansk version på Gyldendal. Bogen såvel som forfatterne har været udsat for en massiv kritik, men har også fået rosende ord med på vejen. Det er derfor en bog, der i USA har delt vandene og desværre også medført flere angreb på forfatterne, hvor de er blevet beskrevet som antisemitiske, hvilket er helt uacceptabelt i en demokratisk debat.

Det er ikke første gang de i fællesskab blander sig i den offentlige debat om politiserede emner. Det skete også i forbindelse med Irak-krigen, hvor de i fællesskab forfattede henholdsvis et avisindlæg, et ”paper” (skrift) og en artikel om muligheden for at inddæmme Saddam Hussein og afviste krig som en mulighed. Disse indlæg tog i overvejende grad udgangspunkt i deres teoretiske ståsted – neorealismen. Det er derfor en smule ironisk, at forfatterne nu i fællesskab har kastet sig over opgaven at belyse, hvorledes en stats internationale adfærd i høj grad påvirkes og i nogle tilfælde determineres af interessegrupper, altså hvordan altså den interne dynamik i staten kortslutter neorealismens grundlæggende antagelse om forfølgelse af nationale interesser.

Forfatterne understreger mange gange i bogen, at lobbyisme er legalt, og at den løse sammenslutning af enkeltpersoner (jøder såvel som ikke-jøder, der kaldes kristne zionister) og organisationer, der tilsammen rubriceres under betegnelsen ”den israelske lobby” og som i fællesskab arbejder på at dreje den amerikanske udenrigspolitik i pro-israelsk retning, på ingen måde begår en forbrydelse. Det er derimod både legalt og legitimt at arbejde for bestemte politiske interesser i et demokrati.

Bogen er overordnet set inddelt i tre dele, hvor første del omhandler lobbyen i USA og dens arbejde. Den massive amerikanske støtte til Israel – direkte som indirekte - i form af såvel diplomatisk, som økonomisk og militær assistance har haft en tydelig effekt. Israel er blevet løftet og konsolideret økonomisk og militært. Regnestykket er massivt i Israels favør. Dette ville være forståeligt, hvis Israel gav en strategisk fordel til USA, hvis Israels eksistens gjorde USA mere sikkert, eller hvis der var en overbevisende moralsk begrundelse herfor, men alle punkterne sætter forfatterne spørgsmålstegn ved.

I debatten præsenteres ofte to typer af argumenter som forklaring på eller retfærdiggørelse af denne massive støtte. På den ene side argumentet om, at Israel er af stor og afgørende strategisk betydning for USA og dennes nationale sikkerhed og på den anden side argumentet om, at USA har en moralsk begrundelse og måske endda forpligtigelse til at sikre og støtte Israel. Forfatterne får undervejs argumenteret for, at de to grupper af argumenter kan udfordres og i visse tilfælde endda tilbagevises.

Israel er nu en strategisk belastning for USA i forhold til at nå sine mål, og det kommer især til udtryk i forbindelse med USA’s indsats imod terrorisme, hvor mange ellers argumenterer for et specielt udbytterigt forhold mellem netop USA og Israel. Forfatterne påpeger, at netop den ensidige amerikanske støtte til Israels konfrontatoriske politik er en medvirkende årsag til vreden imod USA, men de kvalificerer dog deres påstand ved at understrege, at det ikke er den eneste kilde til friktion. Israel er samtidig en belastning i USA’s forsøg på at imødegå de såkaldte ”slyngelstater” i regionen. Her er lobbyens påvirkning af den amerikanske udenrigspolitik i en hård og uforsonlig retning også kontra-produktiv, og modarbejder massivt de amerikanske forsøg på at håndtere en yderst ustabil region. Moralsk set er argumentet for den massive støtte også væk. Den hårdhændede israelske adfærd er i direkte modstrid med de grundlæggende amerikanske værdier, og ingen af påstandene (Israel er en svag, men en retskaffen stat og et demokrati i et hav af diktaturer, og Israel fortjener støtte på grund af tidligere tiders uretfærdigheder) synes forfatterne er underbyggede af virkeligheden.

Som nævnt, er der ikke tale om en samlet og centraliseret enhed, men derimod om en løs sammenslutning af enkeltpersoner og grupper, jøder såvel som ikke-jøder (som forfatterne kalder kristne zionister), der alle åbent og offentligt forsøger at påvirke den amerikanske politik i pro-israelsk retning. Som et element heri indgår den politiske gruppering, der er kendt som ”de neo-konservative” og som mange læsere vil være bekendt med fra deres omtale i sammenhæng med den nuværende præsident George W. Bush. Der beskrives en høj grad af intern disciplinering for at fremstå med en samlet front, og derfor tolereres offentlig kritik heller ikke. Forfatterne påpeger kraftigt, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved denne gruppes grundlæggende loyalitet overfor USA, men argumenterer for, at deres arbejde ikke fremmer USA’s nationale interesser

Herefter diskuteres og analyseres de to primære strategier, som den israelske lobby anvender for at påvirke den amerikanske udenrigspolitik. Den første strategi omfatter indblanding i den politiske proces i form af støtte, vejledning og hjælp, men der indgår også indirekte såvel som direkte trusler og straf. Det påvirker i høj grad den politiske beslutningsproces i to af de tre statsmagter – den lovgivende (Repræsentanternes Hus og Senatet, der tilsammen udgør Kongressen) og den udøvende magt (præsidentadministrationen i Det Hvide Hus). Det er ud fra forfatternes empiri en benhård fremstilling af den israelske lobbys rå magt og indflydelse og dens metoder, hvor lobbyen har en usædvanlig gunstig position og effektivitet i sit arbejde. Den anden strategi er rettet imod den offentlige og akademiske debat om forhold, der vedrører Israel. Her argumenterer forfatterne for et til tider massivt pres på medierne, akademikere, repræsentanter for interesseorganisationer og også politikere, der blander sig i debatterne med israel-kritiske indlæg, og præsenterer læserne for omkostningerne ved at komme på tværs. Det er næsten skræmmende læsning om metoderne, der anvendes for at sikre en fortsat positiv omtale af og positiv støtte til Israel.

Anden del af bogen behandler fem aktuelle cases, hvor den israelske lobby i samspil med Israel har påvirket den amerikanske udenrigspolitik i en retning i modstrid med de amerikanske interesser. Forfatterne ser nærmere på den amerikanske politik i forhold til palæstinenserne, den militære operation imod Irak, den amerikanske politik overfor Iran og Syrien og endelig i forhold til Israels militære operation imod Hizbollah og Libanon.

I første case påpeger forfatterne lobbyens indsats for at umuliggøre en reel amerikansk påvirkning af Israel og dermed reelle forhandlinger om en løsning på konflikten, hvilket har kortsluttet konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Modsat har lobbyen derimod været yderst aktiv i sit arbejde for at sikre en amerikansk indsats i Irak. I den forbindelse nævner forfatterne, at den israelske efterretningstjeneste havde stor andel i det billede, som den amerikanske og britiske efterretningstjeneste præsenterede af Iraks masseødelæggelsesvåben. Det giver lidt stof til eftertanke set i lyset af den danske debat om det danske efterretningsgrundlag.

I casen om Syrien argumenterer forfatterne for, at den amerikanske politik er yderst uklog og med negative konsekvenser for USA. Uden lobbyens negative indflydelse ville den amerikanske politik være mere rationel og dermed i overensstemmelse med de amerikanske nationale interesser, idet der ikke er en iboende og uoverkommelig uoverensstemmelse mellem Syrien og USA.

Herefter behandles den israelske og amerikanske politik over for Iran. Også her påpeger forfatterne det skadelige i lobbyens og Israels påvirkning af den amerikanske politik. Med den hårde kurs, truslerne om militære angreb og manglende vilje til dialog har man styrket den konservative fløj i Iran, overbevist iranerne om det nødvendige i at anskaffe sig atomvåben, tilskyndet Iran til at støtte terrorgrupper i de palæstinensiske områder og Libanon og dermed massivt forværret stabiliteten og sikkerheden i regionen.

Den sidste case er Israels militære operation imod Hizbollah og Libanon i 2006 og den massive amerikanske opbakning til Israel. Forfatterne kan i deres analyse ikke finde en rationel forklaring på den amerikanske støtte til en operation, der er så grundlæggende i modstrid med USA’s værdier og interesser. Derimod påvises den massivt negative effekt for Libanons befolkning, Israel, USA og den libanesiske regering, den positive effekt for Hizbollah og Iran og de deraf følgende negative konsekvenser omkring sikkerhed og stabilitet for USA og regionen.

I alle tilfældene argumenterer forfatterne for, at den israelske lobby har påvirket og endda skadet de amerikanske nationale interesser ved sit arbejde for en ensidig pro-israelsk amerikansk politik. Skaderne er sket ved, at de anti-amerikanske følelser har fået næring og dermed potentielt har øget terrortruslen imod USA og amerikanske interesser. Det er nogle benhårde påstande forfatterne opstiller: Et amerikansk pres på Israel i forbindelse med forhandlingerne om et selvstændigt Palæstina er de facto umuliggjort. Irak-krigen ville med stor sandsynlighed ikke være iværksat uden lobbyens påvirkning. Der kunne eksistere en fredstraktat mellem Syrien og Israel, hvis ikke det var for lobbyen. Iran arbejder hen imod anskaffelsen af atomvåben, hvilket kunne være bremset, hvis ikke det var for lobbyen. Endelig er Hizbollah styrket, og Libanons regering er alvorligt svækket på baggrund af blandt andet lobbyens skadelige arbejde.

Sidste del af bogen opstiller en række policy-muligheder og – anbefalinger for USA’s politik i Mellemøsten, hvor Mearsheimer og Walt slår til lyd for en oversøisk balanceringsstrategi. Ud fra de amerikanske vitale interesser (en stabil olieforsyning, ønsket om at undgå spredning af masseødelæggelsesvåben i regionen og bekæmpelse af terrorisme) bør USA forfølge denne strategi, hvor man opretholder en regional magtbalance på afstand med mulighed for at gribe ind hvis nødvendigt. Det betyder, at USA skal fjerne sin direkte tilstedeværelse på jorden og skifte den ud med muligheden for en hurtig indsættelse af styrker, såfremt det måtte blive nødvendigt. Fordelen herved er, at USA fjerner sin involvering i blodige landkonflikter, man neutraliserer en årsag til terrorismen, og man fjerner ”slyngelstaternes” grund til bekymring for deres overlevelse – alt i alt en forbedret sikkerhedssituation for USA og dermed også en politik i den nationale interesse.

Til slut opstiller Mearsheimer og Walt fire mulige måder at imødegå den israelske lobbys indflydelse. Enten at svække lobbyen, at modsætte sig lobbyen, at konfrontere lobbyen eller at håbe på at lobbyen udvikler sig i positiv retning. De to forfattere tror ikke for alvor på de tre første muligheder, hvorfor de anser den fjerde mulighed som den mest fremkommelige. Der må derfor arbejdes for en ændret dagsorden, og for at mere moderate kræfter styrkes for dermed at dirigere lobbyens arbejde i en mere konstruktiv og dialogbaseret retning.

En af forfatternes pointer er, at Israel i dag bør behandles som enhver anden stat. Hvis dens overlevelse er i fare, så skal USA intervenere, men der er intet der berettiger til den massive amerikanske assistance og ensidige særbehandling, som Israel modtager nu. En anden pointe er, at en stats internationale politik i høj grad bør være drevet af den nationale interesse frem for ”irrationelle faktorer”, som lobbyens indflydelse kan fortolkes at være. Det underbygger de med data, der viser, at der er en stor uoverensstemmelse mellem befolkningens opfattelse og holdning og den førte politik i forhold til Israel.

Man kan i nogle tilfælde kritisere forfatterne for at strække deres konklusioner noget langt ud fra deres empiri og data. Nogle fortolkninger kan kritiseres for at være udtryk for at finde noget, der måske slet ikke er til stede, men alt i alt virker deres argumentation i mange tilfælde overbevisende. Man kan også kritisere dem for ikke i tilstrækkelig grad at gennemføre en grundig og tilbundsgående analyse af de modsatte synspunkter. I mange afsnit præsenterer forfatterne de modsatte synspunkter og præsenterer også i de fleste tilfælde empiri, der understøtter disse, men det virker ikke, som om forfatterne altid er kommet i samme analytiske dybde, hvilket også får bogen til at fremstå en smule ensidig, som kritikere har påstået.

Det er i et demokrati af afgørende betydning, at den offentlige debat ikke begrænses eller forstummer, og at den politiske beslutningsproces er åben. Mearsheimer og Walt udfordrer i væsentlighed disse to elementer med deres bog. Man skal med sikkerhed læse bogen med en kritisk tilgang, og man skal derfor heller ikke acceptere alt som sandheden, men deres argumenter og analyser tyder på, at de har en pointe omkring påvirkningen af den amerikanske udenrigspolitik.

Under alle omstændigheder er det en yderst interessant og relevant bog, som giver et indsigtsfuldt og for nogle et skræmmende indblik i, hvordan interessegrupper kan påvirke en stats internationale politik. Den danske oversættelse lider dog lidt under at være en teknisk oversættelse, hvor amerikanske/engelske begreber blot oversættes direkte frem for at søge efter det korrekte danske ord. Småfejl kunne være undgået, og der kunne have været kælet lidt mere for detaljerne i formuleringerne.

Man kan afslutningsvis citere præsident Dwight D. Eisenhower fra hans Farewell Address: ”In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. We must never let the weight of this combination endanger our liberties or democratic processes. We should take nothing for granted. Only an alert and knowledgeable citizenry can compel the proper meshing of the huge industrial and military machinery of defense with our peaceful methods and goals, so that security and liberty may prosper together”(Eisenhower, 1961).

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.1_2008.pdf

Del:

Emneord