”De gemte børn – beretninger fra anden verdenskrig”

Anmeldt af Martin Cleemann Rasmussen

”De gemte børn – beretninger fra anden verdenskrig” af Kirsten Nilsson. Udgivet den 29. maj 2012 af Gyldendal. 198 sider. Pris kr. 269,95 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Aktionen imod de danske jøder og omstændighederne omkring deres redning har igennem mange år været et af de mest gennemforskede områder indenfor besættelsestidshistorien. Det er imidlertid først i løbet af de seneste par år, at fokus har rettet sig imod en ny og tidligere nærmest usynlig gruppe af ofre for Hitlers jødeforfølgelser – de såkaldte ”gemte børn”. Disse børn blev som oftest efterladt af deres forældre af frygt for, at børnene ikke kunne klare flugtens strabadser eller af frygt for, at de ville græde og derved afsløre hele flugtgruppen. I denne lille bog har journalist Kirsten Nilsson samlet beretningerne fra 11 af disse danske ”gemte børn”, som blev tilbage i Danmark i oktober 1943, da én eller begge forældre flygtede til Sverige.

Og lad det være sagt med det samme, at det er gribende beretninger, der bliver fortalt. For selvom de danske børn alle undgår holocaust og flere endda er så små, at de nærmest ingenting husker fra selve krigsårene, så lades man som læser ikke i tvivl om, at adskillelsen alligevel sætter sig dybe spor i både børn og forældre og at adskillelsen præger børnenes senere voksenliv og deres forhold til deres forældre. Flere af beretningerne blotlægger den skyldfølelse, som forældrene føler over at have efterladt deres barn til en uvis skæbne – en skyldfølelse som i flere tilfælde skaber en distance imellem forældre og barn, som varer resten af livet. Flere af de interviewede beretter også om den skuffelse og frustration som opstår, når barnet ikke kan genkende sin biologiske mor eller far. Barnet trykker sig angst ind imod sine plejeforældre og vil efterfølgende bare tilbage til dem frem for at bo med en mor og far, som barnet ikke kender i et oftest fuldstændigt fremmed familiemæssigt og i flere tilfælde også et nu fremmed jødisk religiøst miljø. Den splittelse, som flere af de gemte børn derved bliver presset ud i, bliver ikke mindre af, at adskillelsen i de fleste familier efterfølgende bliver et tabubelagt emne. Man taler ikke om årsagerne til, at forældrene efterlod børnene. I flere tilfælde skjules det end dog helt, indtil indrømmelser på dødslejet, slægtsforskning eller rene tilfældigheder bringer sandheden frem. De mange spørgsmål fra fortiden forbliver derved i flere tilfælde ubesvarede og den psykologiske helingsproces sættes i stå. Et forhold som i mange tilfælde påvirker de interviewede stærkt helt frem til i dag, hvor de for længst selv er nået pensionsalderen.  

Kirsten Nilssons beretninger vidner dog også om meget positivt. De fleste af de gemte børn erindrer stor omsorg og kærlighed under deres ophold hos plejeforældre, kolleger og fjerne slægtninge og der er tilfælde af lykkelig samordning imellem forældre og plejeforældre.  Tilsvarende hjælpes de gemte børn i flere tilfælde med falske dåbsattester og andre papirer af læger, plejepersonale eller embedsmænd og der kendes ikke til stikkerier i Danmark, som resulterede i et gemt barns arrestation. Derved understøtter beretningerne også det billede af sympati og støtte, som den danske befolkning udviste overfor deres jødiske medborgere. Et forhold, som sammen med den hastigt dalende tyske interesse for de danske jøder efter 1943, var medvirkende til, at børnene kunne holdes skjult igennem resten af krigen.    

Det giver bogen en ekstra styrke, at de ”gemte børns” skæbne i et forord sættes ind i en større europæisk og dansk kontekst af historiker Sofie Lene Bak fra Dansk Jødisk Museum. I dette forord formår hun med sikker hånd at skildre arbejdet med at finde ”de gemte børn”, gruppens sociale karakteristika (eller mangel på samme) og samtidig den historiske samtid og de dilemmaer, som forældrene stod overfor i oktober 1943. I dag ved vi, at tyskerne ikke patruljerede Øresund i oktober, fordi mandskabet på patruljebådene var afsat til andre opgaver. Tilsvarende ved vi, at Best spillede dobbeltspil, og at langt størsteparten af de flygtede jøder, herunder mere end 1200 børn, kom sikkert over til Sverige. Det vidste de panikslagne forældre imidlertid intet om, da de skulle tage beslutningen. Mere end 6 millioner jøder blev myrdet af nazisterne i løbet af krigen. Af disse var mere end 1½ million børn. De overlevende var præget af holocaust for resten af deres liv. ”De gemte børn” i Danmark og deres familier var ingen undtagelse. 

 
 
 
 
 
 
 

Del: