Åbent hav

Anmeldt af Poul Grooss

Jørgen F. Bork. Udgivet af Gyldendal den 11. oktober 2010. 326 sider illustreret. Pris kr. 349,95 (vejledende).

I en tid med omtale af ”røde lejesvende” i DR, som ikke kunne huske at de støttede USSR og DDR, i en tid, hvor alle skal sige undskyld for fortidens fejltagelser og Ole Sohn prøver at bortforklare tidligere bedrifter som formand for Danmarks Kommunistiske Parti er det vigtigt, at nogen også tager sig tid til at beskrive, hvad der ellers rørte sig under Den kolde Krig, ikke mindst i det danske forsvar. Der er ikke så mange, som har taget kampen op.

Denne bog er admiralens personlige erindringer, og erindringerne gengiver både personlige forhold så som ægteskab og karriere, men omfatter også Flådens indsats i admiralens lange tjenesteforløb, samtidig med at der redegøres for den udenrigs- og sikkerhedspolitiske baggrund. Personlige erindringer er selvfølgelig en farlig genre, fordi den rummer rige muligheder for at fremhæve egne fortjenester, glemme uheldige forhold og tillige sværte en modstander til, som ikke kan forsvare sig. Alt i alt er det dog blevet til en særdeles læseværdig bog, specielt for dette tidsskrifts læsere. Admiralen er en god fortæller, og han er selvfølgelig i centrum, men hans beskrivelse dækker opbygningen af Flåden efter den tyske besættelse, Danmarks entré i NATO, opbygningen af Søværnets Operative Kommando, doktrinudvikling, overordnet forsvarsplanlægning og meget andet. Han har selv søgt de krævende stillinger, og som han nævner et enkelt sted, så har stabsarbejde det jo med at blive dirigeret derhen, hvor opgaverne bliver løst.

Bogen kan bruges som håndbog i lederskab og chefvirke, og unge officerer kan ved læsning af bogen drage en række nyttige erfaringer fra den. Som chef har admiral Bork altid været karakteriseret ved at opnå resultater. Han har for det meste enten været skibschef eller har haft nogle af de ”tunge” stabsposter, og derfor har han ofte siddet i begivenhedernes centrum eller i deres nærhed.

Bogen beskriver også hans private forhold, og der bliver ikke lagt skjul på, at en karriere rettet mod søværnets og forsvarets topposter kan være uforenelig med et almindeligt familieliv med ægtefælle og børn. Familien og karrieren kan ikke begge have førsteprioritet. Det koster da også to ægteskaber, hvor parterne går hver til sit uden at blive uvenner, og begge de tidligere ægtefæller får en smuk omtale.

Fra koldkrigsperioden er der en fremragende skildring af baggrunden for NATOs dobbeltbeslutning og Socialdemokratiets svigtende støtte til forsvarspolitikken. Da partiet kommer i opposition sker der det meget kedelige, at landets udenrigs- og sikkerhedspolitik pludselig bliver brugt indenrigspolitisk til at skabe vanskeligheder for regeringen, som vælger at blive siddende. Det fører til ”fodnoteperioden”, hvor admiralen i den sidste periode sidder i Bruxelles som forsvarschefens permanente repræsentant i NATOs militærkomité. Inden da har Knud Damgaard, kommiteret for Hjemmeværnet og Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, ført sig frem som ekspert i ubåde og fregatter og kastet sig ud i en debat, som mildt sagt ikke var saglig, og som den dag i dag vækker forundring, vrede og skam. Godt at disse forhold blev beskrevet!

Det afslører jo så over for de læsere, som ikke måtte vide det, at det her i landet i sidste ende er politikerne, der bestemmer, ligegyldigt hvor tåbeligt de i øvrigt selv opfører sig. Heraf kan man så aflede den næste konklusion: Hvad fik admiralen så ud af kampen? Han fik markeret nogle korrekte sømilitære synspunkter for en politisk forsamling, som var fløjtende ligeglade med facts og faglig ekspertise. Admiralens elskede fregatter blev afskaffet - og kort tid herefter opstod behovet for at sende fregatter til Den arabiske/persiske Golf for at beskytte dansk skibsfart mod de krigsførende parter i krigen mellem Iran og Irak!

Som Flådens repræsentant var admiralen også involveret i en række sager, hvor forsvaret bliver tilpasset hærens behov, blandt andet personelordningerne omkring tjenesteforløbet for de yngre officerer og deres videreuddannelse. Meget kan siges om admiral Bork, men han har aldrig sagt nej til en god diskussion eller et godt slagsmål. De enkelte sager eller problemer bliver belyst kort og koncist i bogen, og Flådens synspunkter bliver i det mindste fremført. Alle steder i bogen, hvor han har fået støtte af en kollega eller medarbejder, er den pågældende nævnt ved navn. Bogen er krydret med en række citater, fortrinsvis på engelsk.

Forhåbentlig får bogen en bred udbredelse, for den fortjener at finde læsere, ikke alene blandt ”de frelste” i sikkerhedspolitisk forstand, men også blandt det publikum, som var kritisk over for forsvaret under Den kolde Krig. Den giver en god beskrivelse af sammenhængen mellem udenrigs- og forsvarspolitik, og hvorledes forsvarets øverste ledelse fungerer. Bogen er udgivet med støtte fra RL Holding A/S og Marinehistorisk Selskab/Orlogsmuseets Venner. Den er forsynet med talrige gode fotos.

Del: