Tilintetgørelseskrig – krigen på Østfronten 1941 – 1945

Anmeldt af Poul Groos

”Tilintetgørelseskrig – krigen på Østfronten 1941 – 1945” af Mogens Lund. Udgivet den 22. november 2013 på forlaget Ellekær. 480 sider, illustreret. Vejledende udsalgspris: Kr. 385,- kr.

Foto: Saxo.com
 

Forfatteren er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole samt cand. phil. i Historie fra Aarhus Universitet. Han har valgt ordet ”tilintetgørelseskrig” som bogens titel, idet han argumenterer for, at denne krig – som en del af Den Anden Verdenskrig – blev ført på en helt anderledes måde end på de øvrige krigsskuepladser – i hvert tilfælde i Europa. Stalin citeres for at have sagt: ”England gav os tid, Amerika stillede med pengene, og Rusland udgød blodet”. Det var en total krig, som omfattede hele den sovjetiske befolkning, som kæmpede mod Nazityskland plus dets allierede fra Finland, Ungarn, Rumænien og Italien. Desuden kæmpede en hel spansk division samt talrige frivillige fra det tyskbesatte Europa.

 

I de to indledende kapitler giver forfatteren en meget grundig gennemgang af krigens baggrund, det vil sige såvel de tyske som de sovjetiske forudsætninger. Først generelt om den historiske baggrund fra 1919 til 1939, og i det følgende kapitel om det tysk-sovjetiske samarbejde fra 1939 til 1941, herunder ikke mindst den fælles erobring af Polen. Herefter følger en særdeles grundig gennemgang af den tyske opmarch, det tyske angreb og krigens udvikling.

 

Bogen giver en fin beskrivelse af hele krigsforløbet fra starten af Operation Barbarossa, hvor Stalin ikke satte sine styrker i beredskab. Derfor blev de sovjetiske modforanstaltninger iværksat for sent, og på grund af frygt for repressalier skulle alle have deres ordrer godkendt i Moskva. Det medførte ofte, at planerne blev overhalet af virkeligheden og den tyske mobile krigsførelse. Stalin blandede sig indledningsvis i de militære dispositioner – med katastrofale følger. Han opererede med et begreb som ”kriminel inkompetence” (som man måske med fordel kunne indføre i den hjemlige forsvarsdebat) over for de militære chefer, som måtte tage kampen op uden at have fået noget varsel.

 

Forfatteren har udført et omfattende researcharbejde omkring de enkelte slag, stednavnene og de involverede styrker. Med sin grundighed er han i stand til at tage livet af en række sejlivede myter omkring krigen på Østfronten. Da kampene gik i stå foran Moskva i december 1941, begyndte der langsomt at tegne sig et billede af en tysk fiasko på Østfronten. Tilsvarende beskriver han de sovjetiske styrkers desperate situation, hvor Storbritannien og USA frygtede et sovjetisk kollaps. Efter det tyske nederlag ved Stalingrad i vinteren 1943 udkæmpede parterne det berømte kampvognsslag ved Kursk den følgende sommer. Kampene i Kursk-området – og ikke mindst ved Prokhorovka – blev efter krigen beskrevet som en stor sovjetisk sejr af den sovjetiske propaganda. Siden 2005 er der offentliggjort en del materiale, som ændrer vurderingen af slaget, og forfatteren gennemgår slagets udvikling og betydning. De tyske tab havde været mindre end hidtil antaget, men de tyske angreb gik i stå over for det massive sovjetiske forsvar.

 

Bogen er ikke skrevet med henblik på et militært publikum, men for folk uden militær baggrund. Dette skal ikke forklejne bogen – tvært imod. Militære forhold bliver forklaret. Divisioners størrelser opgives på de forskellige tidspunkter af krigen etc. Hærstyrkernes organisation forklares. Bogen indeholder de seneste og bedst dokumenterede oplysninger om dræbte og sårede samt materieltab. Oplysningerne stammer dels fra tyske og dels fra sovjetiske/russiske kilder. Omfanget af tabene taler deres eget sprog. Bogen dokumenterer blandt andet, at de tyske styrker var særdeles professionelle under deres tilbagetrækningsoperationer på Østfronten, hvor de typisk med 50.000 mand bandt en angribende styrke, som var 10 til 20 gange større.

 

De sovjetiske tab var gennem hele krigen ganske voldsomme, og de tyske styrker undrede sig over mange af de angreb, som medførte store, unødvendige personeltab. Russerne kunne tilsyneladende absorbere tabene, medens dette ikke gjaldt for tyskerne. Forfatteren påpeger, at Stalin faktisk var ”ved at løbe tør” for tropper i krigens sidste år, hvor blandt andet ikke-russisktalende minoriteter og GULAG-fanger i stort tal fyldte op i rækkerne.

 

Det er en bog, som på fremragende vis beskriver krigen på Østfronten. Den tegner et helt nyt overblik og indeholder tillige nødvendige detaljer. Bogen er udgivet med støtte fra ”Velux Fonden” og ”Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond”. Den er forsynet med udmærkede kort og relevante illustrationer, dels med eksempler fra krigens gru og dels med fotos af krigens nøglepersoner.

 

Poul Grooss,

kommandør (pensioneret).

Del: