Teknologiske udviklingstendenser og det militære forsvar

Efterfølgende artikel er forfattet af chefen for Forsvarets Forskningstjeneste, direktør KJ. Møller, på baggrund af et foredrag holdt i Det krigsvidenskabelige Selskab den 1. februar 1993.

 

Indledning
Det er en velkendt sandhed, at teknologi er en af de helt centrale faktorer i udviklingen af den vestlige verden. Siden den industrielle revolution satte ind i midten af forrige århundrede, har den teknologiske udvikling accelereret med stadig stigende hast.

I årene efter 2. verdenskrig har accelerationen været eksponentiel, ligesom konsekvenserne af det, som mange kalder samfundets teknologifiksering, er blevet mere synlige, bl.a. i form af en livstruende forurening; men også et militærteknologisk kapløb, som der ikke mindst i de sidste år af den kolde krig blev sat en stadig mere kritisk fokus på. Det var et vedholdende debattema, hvorvidt det var det våbenteknologiske kapløb, der forcerede den teknologiske udvikling eller om der var tale om et mere kompliceret samspil. Det er min personlige opfattelse, at den sidste tese - at der var tale om et betydeligt mere kompliceret samspil - kommer nærmest sandheden, selvom der kan påvises en række teknologiske udviklinger, der er en følge af militære krav, f.eks. indenfor udviklingen af mikroelektronikken, hvor miniaturrisering var et af kravene til udvikling af fremføringssystemer og kommando og kontrolsystemer til kernevåben. Tilsvarende kan der påvises en række eksempler på teknologisk udvikling, som fik omfattende militær betydning, men hvor hovedformålet var og blev civilt: udviklingen og masseproduktionen af automobilet og udviklingen af flyet, selvom flyets stadige sofistikering nok skal ses i snæver sammenhæng med dets militære anvendelse. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om, at våbenkapløbet, den stadige spiral med udvikling af midler og disses modmidler, har ledet ikke ubetydelige dele af forskningen ind i bestemte baner og drevet teknologien frem på en række væsentlige områder.

I supermagterne og de større nationer er betydelige grene af forskning og udvikling blevet forceret af de militære krav. Det, der vel i særlig grad karakteriserede denne proces, var, at der på disse områder ikke nødvendigvis stilledes de samme krav til rentabiliten som i den civile sektor af forskning og udvikling. Det forekommer rimeligt at antage, at dette forhold i sidste ende var en af årsagerne til den ekstremt hurtige udvikling af frontteknologierne. Der var så at sige næsten ubegrænsede ressourcer til rådighed. Man behøver vel blot at pege på iværksættelsen af SDI- projektet, hvor der i projektets første år blev afsat svimlende ressourcer til forskning og udvikling af dette projekt på trods af, at der blev sat alvorlige spørgsmålstegn ved projektets validitet. Ikke desto mindre var det en af de faktorer, der fik de sovjetiske ledere til at opgive våbenkapløbet i erkendelse af, at de ikke var i besiddelse af de fornødne ressourcer til at følge med i denne udvikling - og i øvrigt ikke havde været det i flere år. Dette forhold var som bekendt et af de afgørende led i den kædereaktion, der i sidste ende førte til opløsningen af det sovjetiske imperium. Men også den anden supermagt, USA, havde bragt sig i alvorligt økonomisk uføre ved sin massive indsats i våbenkapløbet, hvilket ikke mindst det nyligt gennemførte præsidentskifte er et synligt bevis på. Dette nævnes, fordi det vil få betydning for karakteren af den fremtidige teknologiske udvikling, første og fremmest for den militære teknologiudvikling.

Afslutningen på den kolde krig har allerede haft dramatiske følger for det internationale samfund. Det er blevet sagt, at det 20. århundrede begyndte i 1914, mens det 21. århundrede begyndte med Berlinmurens fald i efteråret 1990. Følgerne af den første verdenskrig var bl.a. en række samfundsmæssige og kulturelle omkalfatringer, som først blev erkendt mange år senere. Alt tyder på, at afslutningen på den kolde krig vil have lige så omfattende konsekvenser. Nogle påstår, at der er opstået en ny verdensorden. Det er næppe tilfældet. Forsvarschefens vurdering, at det er evident, at den gamle verdensorden er brudt sammen, men at en ny verdensorden i bedste fald er i støbeskeen, må siges at være rammende.

Der er imidlertid allerede nu nogle iøjnefaldende konsekvenser for militære styrker, ikke mindst i vor del af verden. De tidligere Warszawapagtlande reducerer deres forsvar drastisk. Også Rusland reducerer, selvom der næppe er tvivl om, at det russiske militære establishment søger at redde, hvad der reddes kan. Generalstaben “Og i øvrigt stærke politiske kredse - vil gerne bevare en slags supermagtsstatus. Men det må stå selv den største pessimist klart, at der ikke længere er tale om det frygtindgydende magtapparat, som vi kendte i begyndelsen af 80’erne. Der vil formentlig gå mange år, før det igen er anvendeligt som et effektivt udenrigspolitisk instrument.

Den massive trussel mod den vestlige verden er dermed forsvundet og selvom den ny situation i Europa ved en sober analyse kan vise sig at indeholde langt flere umiddelbare risici for væbnede konflikter, omend på et lavere niveau, end det var tilfældet, da vi levede under truslen om en omfattende krig med kernevåben, er man også i den vestlige verden gået i gang med en ganske drastisk reduktion. Man kan nævne Forbundsrepublikken Tyskland, der næppe har afsluttet en betydelig nedskæring, før der tales om en reduktion med op til en trediedel. De samme størrelser taler man om i Belgien og formentlig også i Holland. USA har allerede reduceret betydeligt, og hvis den ny forsvarsminister Les Aspin viderefører sin linie fra sin tid som formand for forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus, er der formentlig yderligere nedskæringer i vente. Kort sagt: efterspørgslen efter våben og dermed også våbenteknologisk udvikling er drastisk faldende. I den vestlige verden ser man allerede tydelige virkninger af nedskæringerne i våbenindustrien. Alle de store våbenproducenter er inde i en desperat kamp for at omlægge produktionen, det gælder lige fra General Dynamics, McDonnell-Douglas over Dassault og Thompson til Bofors. Der er ikke ret mange nye ordrer fra det hjemlige forsvar og eksporten til lande uden for NATO har det dårligt. Dels er konkurrencen fra de gamle Warszawapagtlande hård, dels er de lande, der gerne vil købe som oftest på den sorte liste over dem, man ikke må sælge til. Det betyder, at disse firmaers muligheder for forskning og udvikling i forsvarsmæssig sammenhæng forringes mærkbart og hurtigt. Der vil naturligvis fortsat være behov for nyt materiel, men ikke i nær de samme mængder og i samme hektiske frekvens som tidligere. Levetidsforlængelser og opdateringer af eksisterende materiel vil træde i stedet. Her vil de militære forskningstjenester havde deres fremtid, hvilket jeg vil vende tilbage til senere.

Det er min vurdering, at en række teknologiske behov i den vestlige verdens forsvar i fremtiden må dækkes ved at købe hyldevarer i det civile system, hyldevarer, der i givet fald kan tilpasses de militære krav i fornødent omfang. Dette vil i særlig grad gælde på computer-områder, såvel hardware som software samt hele kommunikationsområdet. Kort sagt: militæret vil ikke længere være teknologidrivende på en række områder. En konsekvens af denne udvikling kan blive, at forsyningssikkerheden kan blive et alvorligt problem, som man allerede oplevede det i Pentagon under Golfkrigen, når der pludseligt opstår situationer, der kræver en væsentlig hurtigere opbygning af de militære styrker end forudset. De kredse, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og materielproduktion er opmærksomme på problemet, men man er tilsyneladende inde i en dødsspiral, der kan blive meget vanskelig at bryde.

Potentialet for teknologisk udvikling
Lad os forlade disse noget dystre betragtninger og vende os til de generelle teknologiske udviklingstendenser i samfundet. Det er almindeligt anerkendt, at de teknologier, der i varierende grad vil blive centrale for udviklingen af de ny produkter og processer i den resterende del af 90’erne bliver informationsteknologi, bioteknologi og materialeteknologi. Dertil kommer så energiteknologi, miljøteknologi og medicin. De tre sidstnævnte vil jeg ikke komme nærmere ind på, da deres umiddelbare relevans for den militærteknologiske udvikling er mindre.
 
Informationsteknologien
Informationsteknologien fremtræder som det helt centrale udviklingsområde, bl.a. fordi den er bindeleddet mellem mange forskellige sektorer og anvendelsområder. Over halvdelen af erhvervslivets udgifter til forskning og udviklingsarbejde i de industrialiserede lande anvendes til udvikling og anvendelse af informationsteknologi. Informationsteknologien bidrager først og fremmest til at gøre produktionen af varer og tjenesteydelser lang mere effektiv. Prisen for selve informationsbehandlingen og informationsoverførslen er faldet med ca. 25-30% om året gennem de sidste 25 år. Til sammenligning kan nævnes, at under den første industrielle revolution var det prisen på beklædning, der var det område, der var mest påvirket af den teknologiske udvikling, men den faldt kun med ca. 4% om året.
 
Debatten om informationsteknologi har i høj grad drejet sig om automatiserings- aspektet og den deraf følgende negative beskæftigelseseffekt. Der har været betydelig mindre opmærksomhed om de perspektiver der ligger i besparelser på materialer, energi og kapital. For kapitalens vedkommende sker det ved reduktion af mekaniske og elektriske komponenter i maskiner samt ved reduktion i lagerinvesteringer. OECD trækker i en rapport: "New Technologies in the 1990s - A Socioeconomic Strategy." 4 hovedområder op for informationsteknologiens betydning for udvikling af nye produkter og tjenesteydelser.
 
For det første understreges det, at en høj teknisk udviklingshastighed i de elektronikrelaterede industrier og en stigende vifte af produkter baserer sig på informationsteknologiske applikationer. Ikke mindst fremskridtene inde for large-scale integrerede kredsløb sammen med udviklingen af optiske fibre muliggør udviklingen af nye former for databanker og informationsydelser. Anvendt på produktionssystemer muliggør den tekniske udvikling, at design, produktion, kvalitetskontrol, salg, administration og teknisk service kan integreres meget effektivt med store produktionsgevinster.
 
For det andet muliggør anvendelsen af informationsteknologi en forbedret kvalitetskontrol af såvel processer som serviceydelser. Online overvågning og kvalitetskontrol har allerede forbedret produkter som f.eks. fjernsyn og biler ganske betydeligt. Samtidig har øget kvalitetskontrol med fremstillingsprocesser medført betydelige materiale-, energi- og kapitalbesparelser. For det tredje giver kapaciteten til at forbinde informationerne hos materiale- og komponentleverandørerne med samlevirksomhederne, f.eks. i bilindustrien eller i servicevirksomheder, som f.eks. hotel- og cateringsektoren betydeligt mindre lagerbehov samt et stærkt reduceret spild. Samtidig kan den samlede produktion justeres næsten fra dag til dag i forhold til udviklingen i efterspørgslen. For det fjerde giver informationsteknologien en meget større fleksibihtet i modeller og design - det som analytikere har kaldt "economics of scope" i stedet for "economics of scale". Hermed menes, at hvor økonomisk produktionseffektivitet tidligere kun kunne opnås ved produktion i store serier af homogene, standardiserede produkter, så kan den samme økonomiske produktionseffektivitet nu opnås ved meget kortere serier. Samtidig vil de ændrede produktionsvilkår medføre stærkt ændrede kvalifikationskrav til medarbejderne og drastisk ændrede organisations- og ledelsesformer i virksomhederne.
 
Det er den almindelige vurdering, at datamaters ydeevne i lang tid fremover vil vokse eksponentieh, samtidig med at prisen for hardware vil falde yderligere. Hardwaren vil blive mindre og først og fremmest hurtigere. Man vil forlade de lyslitografiske teknikker og udvikle røntgen- og elektronlitografi, hvorved der kan opnås en 0,7 mikrometer geometri. Geometrien er relateret til hastigheden: man skal ikke flytte elektroner så langt, samtidig med at man opnår lavere spænding (3.3 Volt) og dermed mindre varmeafgivelse.
 
I dag er typiske clock-hastigheder 66 Megahertz, hvilket er toppen af en normal PC, hvorimod bunden af de ny CPU-chips og Alpha-chips er 133 Megahertz. Foruden arbejdet med at løse de problemer, der eksisterer med elektronmobilitet i Silicium, foregår der en intensiv forsøgsvirksomhed med andre materialer f.eks. GaUiumArsenid, der dog ikke er helt så stabilt som Silicium endnu. Samtidig arbejdes der med parallelle processorer og multiprocessorer for at løse problemer med at overkomme "von Neumanns flaskehals". Der arbejdes med 64 bit arkitekturer i stedet for 16 og 32 bit, som er det gængse i dag, hvilket vil give stort adresserum og tilgang til mange data. De magnetiske medier, harddisks, bånd m.m. er blevet langt billigere: i 1980 kostede 1 Gigabyte i datidens kroner ca. 500.000 kr.; i dag er prisen på en Gigabyte disk ca. 22.000 kr. Udviklingen af nye chips til hukommelse, som D-RAM (dynamisk RAM) på f.eks. 64 Megabite er en multimilliard investering, der ikke umiddelbart kan bæres af en virksomhed. Der er derfor en tendens til en koncentration på nogle få store konsortier, som på sigt kan give en række ubehagelige forsyningssikkerhedsmæssige problemer.
 
Udviklingen inden for dette område er specielt interessant, når den kombineres med udviklingen i telekommunikation. Det forventes, at der i fremtiden lanceres en række teledataydelser, f.eks. tale-, data-, billede- og videokommunikation, bl.a. baseret pa, at det offentlige i fremtiden kun leverer infrastrukturen, mens private udbydere kan leje sig ind. Kommunikationssatelliter vil sikre forbindelsen mellem brugere overalt på kloden. Der tales om transmissionshastigheder på op til Gigabits pr. sekund. De såkaldte distribuerede systemer vil være en nøgleteknologi. Hardware vil ikke i fremtiden være problemet, bortset fra faren for en monopolisering, der kan give forsyningssikkerhedsproblemer. Der kan dog konstateres en modsat rettet tendens med standardisering og åbne systemer, hvorfor man ikke behøver at male noget dystert billede.
 
I Danmark blev der i 1992 solgt ca. 200.000 PC’er - langt flere en solgte fjernsyn. Datateknologi er tilgængelig for alle, men i almindelighed har man kun lært at udnytte det en brøkdel af dens potentiale. Software bliver i 90’erne langt vigtigere end hardwaresiden bl.a. fordi den eksisterende hardware kan udnyttes langt bedre ved hjælp af forbedret software. Imidlertid er der en lang række problemer netop på dette område. Der er problemer med systemudviklingen, der er præget af forsinkelser og cost overrun og generelt set mangel på en industriel udviklingsproces. Der sker kun en langsom forbedring af udviklingen af nye Softwareengineering-metoder. Der har været tilbøjelighed til at tillade en meget udiciplineret udvikling, bl.a. fordi dette område har trængt til at blive afmystificeret, hvilket formentlig ændres nu, hvor EDB-teknologien bliver allestedsværende og hvor EDB-branchen i øvrigt præges af recession.
 
Der er mange interessante udviklingstendenser på dette område, men lad mig nøjes med at nævne kunstige neurale net, d.v.s. computersystemer, der populært sagt er i stand til at efterligne dele af den menneskelige hjernes funktioner og som besidder evnen til at lære, behandle og rubricere informationer individuelt og med præcision bliver kraftigt forøget. Kombineret med udviklingen i bioteknologien kan man på sigt nå frem til en simulering af biologiske processer. Der vil således være åbnet op for den fagre ny verden, hvor vi vil se simuleringer i langt større målestok end tidligere, f.eks "virtual reality". Denne udvikling gør kort sagt, at datateknologien i stadig stigende grad kommer til at gennemsyre vor hverdag med voksende krav til sikkerhed og fejltolerance til følge. Den overtager langsomt, men uafvendeligt et bredt spektrum af opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens. Et af problemerne er, at vi ikke er så gode til at styre denne proces. Opmærksomheden har været rettet meget mod formen og værktøjet, fremfor på det væsentlige indholdet. Hvilke konsekvenser har så dette for forsvaret?
 
Vi ser informationsteknologien vinde indpas alle vegne. Vi har gennem de senere år indført administrativ EDB i betydeligt omfang og vi er langt med indførelse af operativ EDB. Der er for så vidt tale om to sider af samme sag, men operativ EDB har en række specifikke krav, som f.eks. real-time, sikkerhed og tilgængelighed, beslutningsstøtte og dedikeret software til f.eks. tracking og optimering.
 
Der er en stor fremtid i udviklingen af beslutningsstøtte gennem en kombination af Artifical Intelligence og operationsanalyse. Der arbejdes ihærdigt på udviklingen af datafusion, som dels kan beskrives som avanceret multikilde informationsinte- gration, der arbejder med forskellige abstraktionsniveauer. Gennem data fusion kan man ud af en kolossal mængde data præsentere et gennemarbejdet, relevant og optimeret beslutningsgrundlag. Der vil være tekniske forudsætninger for at udvikle meget avancerede simuleringer, f.eks. CAX, krigsspil, almindelige optimeringer, marchplanlægning og logistik.
 
Der udvikles i disse år et stort antal kommando- og kontrolsystemer, der virker og kan samarbejde, idet interoperabiliteten primært udvikles gennem civile standarter. Datakommunikation får voldsom betydning og forventningerne hos personellet i forsvaret er store: det hele skal være lige så let og tilgængelig som børnenes hjemmecomputer. Der er tale om store investeringer i hardware og software, men samtidig skal man ikke være blind for, at der på dette område skjuler sig en række betydelige omkostninger i form af uddannelse. Jeg kan ikke undlade at nævne, at Forsvarets Forskningstjeneste arbejder med disse problemstillinger i vor datamatikafdeling, hvor man især beskæftiger sig med beslutningsstøtte, neurale net, mønstergenkendelse, systemudviklingsmetoder, standarder og EDB-sikkerhed. Også vor operationsanalyseafdeling arbejder indgående med CAX og beslutningsstøttesystemer.
 
Den her skitserede udvikling, at computere og halvlederkomponenter bliver hurtigere og mindre, indebærer, at sensorsystemer får større båndbredde og dermed større opløsning. Samtidig forbedres mulighederne for signalbehandling af de modtagne signaler. Det fører frem til en udvikling mod billeddannende systemer. Hvor sensorsystemet hidtil har angivet et mål som et punkt, vil det i fremtiden være muligt at danne et billede af målet, ikke således at forstå at der vil være tale om et fotografi, men at målet kommer til at bestå af mange punkter. Det er for så vidt en ganske uhyggelig udvikling, der giver mulighed for i højere grad at kunne skelne målet fra dets modmidler, decoys, og for at kunne klassificere og identificere mål. Denne udvikling vil gøre det vanskeligere at forsvare sig ved hjælp af modmidler. Og disse vil derfor blive teknisk langt mere komplicerede og dermed også langt dyrere.
 
Bioteknologi
Bioteknologi er ikke noget nyt, hvilket man godt kunne få forståelsen af, når man læser dagspressen. Fremstilling af f.eks. øl og vin må jo siges at have været kendt gennem ret så mange år og det er dybest set en form for bioteknologi. Det var imidlertid først med opdagelsen og klarlæggelsen af mikroorganismernes indflydelse på biologiske processer, som startede i midten af 1800-tallet, at man begyndte at blive i stand til at kontrollere de biologiske processer. Den senere udvikling af molekylærbiologi, der startede som abstrakt grundforskning, har ført videre frem til det, vi idag kender som genteknologi og enzymteknologi. Bioteknologi finder først og fremmest anvendelse i produktion og lagring af fødevarer, lægemidler, energi (methan og ethanol) samt i miljøbeskyttelse. Endvidere vil den blive benyttet innovativt inden for en lang række andre felter, f.eks. metallurgi og anden materialeteknologi. Bioteknologien har også andre perspektiver, idet der bl.a. foregår biokemisk og bioelektrisk forskning med tilknytning til elektrokemien. Dette perspektiv har naturligvis betydning for medicinsk teknologi og landbrugsproduktion. Men der er også andre anvendelsesmuligheder som udvikling af biologiske computere, hvilket i forbindelse med de tidligere nævnte neurale net kan nærme os til egentlige systemer med kunstig intelligens.
 
Materialeteknologi
Der er inden for den sidste halve snes år udviklet nye materialer inden for en række områder, f.eks. kompositter, som er hybride materialer sammensat af flere komponenter uden dog nødvendigvis at være kemisk sammenkoblede, termoplastmaterialer samt ikke mindst lysledere og halvledere. I langt de fleste tilfælde sker indførelse og brugen af disse evolutionært, men i historisk sammenhæng har anvendelse af halvlederteknologien, som er forudsætningen for informationsteknologiens eksplosive vækst gennem de senere år skabt radikale ændringer. Denne udvikling vil fortsætte med forskning i og udvikling af højt integrerede kredsløb med ultratæt pakning ved hjælp af opto-elektronik og fotonik. Fotonik er karakteriseret ved at udføre de samme ting med lys, som man i elektronikken laver med elektroner. Dette forsknings- og udviklingsområde er i meget kraftig vækst internationalt og kan allerede i dag supplere den traditionelle elektronik inden for områder som Super Compact Discs, optiske forstærkere i lyslederbaseret telekommunikation of optiske ledninger i elektroniske kredse. På længere sigt forventes det, at der bliver mulighed for at anvende de optiske processers indbyggede parallelitet i forbindelse med data- og signalbehandling og således erstatte og forbedre nogle af de traditionelle computerbaserede metoder.
 
Et andet område, der vil kunne skabe radikale samfundsmæssige ændringer, er udviklingen og anvendelsen af superledende materialer, som virker ved stadigt højere temperaturer. Forskning i superledning har globalt set været meget intensiv i de sidste 5 år. Hvis det lykkes at fremstille brugbare materialer med superledende egenskaber ved "stuetemperatur" vil dette i en række henseender kunne revolutionere vores almindelige hverdag. Tabsfri el-distribution, superledende el-lagerringe, som udjævner kraftværkernes belastning mellem dag og nat, vindmøllestrøm, som lagres fra dage med blæst og kuling, fysisk små, men meget kraftige elektromotorer og generatorer samt superdatamater og brug i elektronikken og måleteknikken er blot et lille udsnit af tænkelige anvendelsesmuligheder.
 
Når vi taler om superledere er det grundlæggende problem, at de virker tæt ved det absolutte nulpunkt, dvs. - 273 grader C. En væsentlig grænse er dog overskredet, nemlig - 196 grader C, som er skillelinien imellem anvendelsen af det langt billigere kølemiddel flydende kvælstof, i modsætning til flydende helium. Alene dette har på en del områder gjort det økonomisk fordelagtigt at anvende superledere. Hvornår superledere er tilstrækkeligt udviklede til praktiske anvendelser er vanskeligt at sige, men at de kommer, er der ingen tvivl om, måske allerede omkring år 2005. Det må antages, at det med den stærk forøgede viden om materialers mikrostrukturer vil blive muligt at udvikle materialer på bestilling ud fra velspecifice- rede tekniske krav, idet det vil blive muligt at forudsige deres egenskaber bl.a. ved computersimulation af molekylestrukturerne. Den mere præcise viden om materialers egenskaber er imidlertid også af betydning for mere traditionelle materialer, idet det er af både økonomiske og ressourcemnæssig betydning at vurdere, hvor spinkle konstruktioner, der kan laves. Dette forudsætter igen, at der bliver skabt homogene produkter, der overholder veldefinerede tekniske standarter.
 
Populært sagt, alt bliver bedre, lettere og stærkere. Jeg bør nævne, at materialeteknologi ikke er et område, hvor Forsvarets Forskningstjeneste har nogen særlig ekspertise, men i forbindelse med EUCLID-programmet (CEPA-3), er vi dog i berøring med området. Derimod foregår der en betydelig forskning i dette område på Risø. I dansk industri arbejdes der med at forbedre metoderne til design af kompositmaterialer. Dette har hidtil været et vanskeligt område, præget af "trial and error". En større forståelse af disse materialer vil muliggøre fremstilling af bedre og billigere kompositkomponenter til ballistisk beskyttelse, f.eks. til PMV, hjulkøretøjer og beskyttelsesveste. Dette område må vel nok siges at have forsvarets interesse, især i betragtning af de opgaver, som forsvaret pålægges i disse år.
 
Et andet interessant område er de såkaldte "smart materials". Betegnelsen er ikke særlig veldefineret, men dækker bl.a. over kompositmaterialer med indbyggede censorer, f.eks. i form af optiske fibre. Anvendelsesområdet for sådanne materialer er typisk flyindustrien, hvor et fly bygget af smart materials vil kunne levere oplysninger om brud, huller, vridning m.m. til flightcomputeren, som så kan tilpasse flyprofilen til den aktuelle tilstand og situation. Det betyder, at et fly, som er blevet ramt og har fået huller i vingen, vil kunne flyve videre med formindsket risiko for, at vingen falder af ved en pludselig manøvre og at et fly vil kunne tjekkes meget hurtigt efter en mission og evt. repareres. Vi taler om teknologi, der formentlig vil være i drift omkring år 2000. I Danmark arbejder firmaet Per Udsen i Grenå med denne teknologi.
 
De her beskrevne teknologiske områder udvikler sig ikke uafhængigt af hinanden, men indgår i en gensidig forstærkende proces, der har fået nogle økonomer og fremtidsforskere til at betragte dem som drivkræfterne bag det næste store opsving. Biosensorer og biochips er en mulighed kort efter år 2000, og nye materialer som superledere og GalliumArsenid vil omkring år 2005 kunne erstatte Siliciumchips og måske kunne revolutionere solenergiens muligheder. Generelt giver informationsteknologien en stærkt øget teknologisk og videnskabelig evne til at analysere meget komplekse systemer, der f.eks. er en forudsætning for yderligere udvikling af genteknologien. Det er især i grænsefladerne mellem de beskrevne hovedområder, at fremtidige muligheder synes at ligge, f.eks., bioteknologiens betydning for nye materialer, hvor bakterier allerede i dag er i stand til at producere plasticsubstitutter.
 
Frem til midten af 70’erne har den globale forsknings- og udviklingsindsats været eksponentielt voksende, målt på antallet af forskere og udviklingsbudgetternes størrelse; herefter kan iagttages en mere moderat, men stadig positiv vækst. Meget tyder på, at den store indsats i efterkrigstiden kan - givet det lange "timelag" mellem forskningsresultater og produktion - forøge hastigheden af den teknologiske udvikling frem på den anden side af år 2000. Perioden fra basal videnskabelig opdagelse til anvendelse i produktionen er globalt set faldene, selvom der er modsat rettede tendenser på enkelte områder, f.eks. i medicinalindustrien, hvor kravene til afprøvning generelt er skærpede. Der skal dog nævnes en række faktorer, der kan forsinke eller hindre den teknologiske udvikling.
 
For det første kræves der efterspørgsel på teknologiske nyskabelser for at de kan opnå udbredelse. Ser man på virksomhedemes køb af ny teknologi kan problemerne med at omsætte indkøb af ny produktions-og kontorteknologi til produktivi- tetsfremgang og øget overskud tænkes at føre til en mere skeptisk og forsigtig holdning til ny teknologi, hvilket kan bremse udviklingen af denne. Der er foretaget undersøgelser vedrørende produktudvikling, der viser, at kun 50% af nye produkter, der introduceres på markedet, tjener udviklingsomkostningerne ind igen. Dette illustrerer, at der er betydelig usikkerhed forbundet med produktudvikling, og usikkerheden ved forskning naturligvis er endnu større. En reduceret produktlevetid vil selvsagt gøre det endnu vanskeligere at tjene udviklingsomkostningerne ind igen. En mulig reaktion fra virksomhedernes side kan være, at man koncentrerer sig om line-exten- sions o.lign. og skærer ned på udviklingen af deciderede teknologiske nyskabelser.
 
Dette vil i sig selv bremse den teknologiske udvikling, Dertil kommer så problemer med miljøkrav og øget produktansvar. Endelig skal det nævnes, at et alternativt syn på den teknologiske udviklingshastighed er, at udviklingen bevæger sig i bølger, og vi indtil i dag har befundet os op toppen af en bølge, men er på vej ned i en bølgedal, således at udviklingshastigheden af sig selv vil aftage i løbet af de kommende år. Der er i sagens natur noget uforudsigeligt i den teknologiske udvikling, men det er den almindelige vurdering, at den væsentligste del af 1990’ernes teknologiudvikling vil bestå i at lære informationsteknologiens muligheder at kende. Dette er unægtelig også en klar udfordring til dansk forsvar.
 
Den teknologiske udvikling og det militære forsvar
Den her beskrevne teknologiske udvikling kan naturligvis ikke undgå at få indflydelse på de militære styrker i den vestlige verden. Jeg beskrev i indledningen af foredraget, hvorledes de omfattende politiske og strategiske ændringer allerede begyndte at få virkning i form af nedskæringer og færre investeringer i materiel. Situationen bærer præg af de vanskeligheder, som Vesten har ved at komme ud af det trusselsmønster, som man har været låst fast i gennem mere end fyrretyve år. Der har været tale om en strategisk operativ og taktisk fastlåsning, der medfører organisatoriske og strukturelle konsekvenser. De vestlige nationer er i færd med at fastlægge udviklingen af de militære styrker bl.a. i lyset af erfaringerne fra Golfkrigen. Det er ikke længere en omfattende storkrig, man dimensionerer sit forsvar efter. Man vurderer de interesser og forpligtelser, som man vil varetage globalt, regionalt og lokalt. De militære styrker vil i fremtiden være et blandt mange forskellige sikkerhedspolitiske instrumenter. Der vil endvidere være tale om et meget bredt konfliktspektrum, der spænder fra fredsbevarende og humanitære operationer til egentlige kamphandlinger af mere begrænset omfang, intensitet og varighed til operationer af stor intensitet, men formentlig kortere varighed. Viljen og evnen til at engagere sig i langvarige, kostbare og tabsgivende operationer vil formentlig være stærkt begrænset. Etiketten krisestyring vil formentlig kunne sættes på de fleste af de her skitserede indsættelser.
 
En sådan udviklingstendens medfører nogle militære behov, som vil stille krav til teknologien. Som den førende militære magt er det vel ikke unaturligt, at USA er længst fremme i disse overvejelser. I jule 1992 udgav det amerikanske forsvarsministerium en "Science and Technology Strategy" samt en tilhørende "Key Technology Plan". Der er tale om et meget omfattende og særdeles interessant dokument. Hovedtesen er, at USAs militære styrker skal bevare den teknologiske overlegenhed. Det vil føre for vidt at gennemgå denne meget spændende plan, men nogle hovedpunkter bør trækkes frem.
 
Amerikanske styrker skal i fremtiden være et sikkerhedspolitisk instrument, der skal kunne levere "power projection".
Rammebetingelser er bl.a.
- færre styrker
- krav om minimale tab
- en markant mindre produktionsbase
- lavere forsvarsudgifter, men større forsknings- og teknologibudgetter.
 
Der identificeres derefter følgende 7 "science and technology thrusts":
- Global Surveillance & Communications
- Precision Strike
- Air Superiority & Defence
- Sea Control & Undersea Superiority
- Advanced Land Combat
- Synthetic Environments
- Technology for Affordability.
 
På denne baggrund opstilles følgende 11 "Key Technology Areas":
- Computers
- Software
- Sensors
- Communications Networking
- Electronic Devices
- Environmental Effects
- Materials and Processes
- Energy Storage
- Propulsion and Energy Conversion
- Design Automation
- Human System Interfaces.
 
Det er værd at bemærke, at informationsteknologi i bred forstand er en helt afgørende faktor i den amerikanske forskningsstrategi. Det syntetiske miljø vil være rammen for den fremtidige øvelses- og uddannelsesvirksomhed i en grad, der virker chokerende; der er ikke tale om et fjernt fremtidsmål, men om noget der vil være implementeret omkring år 2000. Materiel vil ikke blive udviklet, før dets anvendelighed og operative relevans er godtgjort ved computerstøttede teknologidemonstrationer. Målet er at være på forkant i den teknologiske udvikling, men under den optimale udnyttelse af ressourcerne, hvilket ikke tidligere har været kendetegnet for USA.
 
Den teknologiske udviklingsretning, som man forestiller sig for det amerikanske forsvar, svarer til den civile. Der er ikke tale om at skære ned pa forskning, men måske nok på udvikling, i alt fald holde udviklingsomkostningerne nede. Der er kun en militær supermagt, USA, der i fremtiden vil være i besiddelse af de ressourcer, det kræver opretholde og videreudvikle et globalt overvågnings-, efterretnings- og kommunikationssystem med satellit-, flybåme-, sø- og landbaserede systemer, men en række af de beskrevne tyngdeområder og nøgleteknologier vil være nødvendige også for styrker til regional og for så vidt også lokal indsættelse.
 
Blandt NATO-landenes forskningstjenester er det vurderingen, at den ny sikkerhedspolitiske situation har skabt en række politiske krav og forventninger, bl.a.:
- kravet om effektiv udnyttelse af de rådige ressourcer i forbindelse med reducerede forsvarsbudgetter
- krav om reducerede personelomkostninger, bl.a. ved udnyttelse af moderne teknologi
- reduktion af udviklingsomkostninger til materiel
- udvikling af teknologiske løsninger der bidrager til at reducere tab af personel
- udvikling af teknologiske løsninger, der bidrager til reduktion af "collateral damage".
 
En række studier vedrørende kravene til den militærteknologiske udvikling på baggrund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation, bl.a. NATO Industrial Advisory Group: "Technology Forecast Post 2000", har peget på en række operative nøgleområder, hvor forskning og udvikling bør satse:
- interoperabilitet 
- mobilitet - overvågning og opklaring
- præcisionsstyrede våbensystemer
- krisestyring, herunder overvågningssystemer, informations- og kommunikationssystemer samt beslutningsstøttesystemer
- overlevelsesevne og udholdenhed.
 
Af disse generelle operative krav kan udledes eri række teknologiske nøgleområder, bl.a.
- informationsteknologi, herunder C3I og C2, data fusion, beslutningsstøtte m.m.
- kommunikationssystemer
- sensorer
- materialeteknologi, herunder kompositmaterialer, keramiske materialer samt såkaldte smart materials
- anvendelse af robotteknologi til militære formål (et område, hvor der tilsyneladende er betydelige anvendelsesmuligheder)
- simulation, savel i forbindelse med uddannelse og træning som operativ planlægning
- kemisk og biologiske krigsførelse, først og fremmest beskyttelse og detektion.
 
Det gennemgående krav til forskning og udvikling vil være udvikling af lavomkostningsteknologi og applikation. Computerbaserede teknologidemonstrationer, der godtgør de operative krav og den operative anvendelighed samt omkostninger forbundet med udvikling og drift, vil være forudsætningen for udvikling og produktion af nyt materiel. I bred forstand vil udviklingen indenfor informationsteknologien være af afgørende betydning. FOFT besidder en betydelig ekspertise på dette felt. Men også materiale- og bioteknologi vil være af stigende betydning, områder, hvor FOFTs ekspertise desværre er begrænset.
 
I den vestlige verden indebærer udviklingen i försvarsforskningen generelt, at deltagelse i udviklingen af nyt materiel vil blive reduceret, hvorimod forskning for forståelse vil blive opretholdt. Det traditionelle militære materiel vil gennemgå modifikationer og levetidsforlængelser i langt større omfang end hidtil. Den drastiske indskrænkning af försvarsindustrien indebærer, at materiel i stigende omfang må anskaffes som hyldevarer fra det civile marked, der efterfølgende gennemgår de fornødne modifikationer til militær anvendelse. Dette vil i særlig grad gælde indenfor det eneste område, der vil ekspandere i de kommende år, informationsteknologien. Der vil derfor været et betydeligt behov for forskning for forståelse og anvendelse af informationsteknologi.
 
Strategisk mobilitet vil formentlig være begrænset til de største magter, men regional mobilitet er et krav, der i princippet stilles til alle NATO-lande. De strategiske forsvarssystemer mod balhstiske missiler er i princippet også forbeholdt supermagter, men der arbejdes også med at udvikle forsvar med TBM (Tactical Ballistic Missiles) i Allianceregi. Internationaliseringen af anvendelsen af militære styrker fører formentlig til en stigende erkendelse af, at disse problemkomplekser må løses på Alliancebasis, eventuelt ved at de allierede køber sig adgang til supermagtens systemer.
 
Konsekvenser for dansk forsvar
Har dette relevans for dansk forsvar? Det har det efter min opfattelse i høj grad. Informationsteknologien vil udvikle afgørende forbedringer i de militære førings- og managementredskaber. Sådanne redskaber vil være uundværlige i krisestyringssammenhæng, hvor vi må råde over en passende sammensætning af overvågnings-, efterretnings- og kommunikationsmidler på regionalt niveau. Nogle må nødvendigvis være nationale, nogle kan vi forhåbentlig få adgang til i alliancesammenhæng. Både til det nationale forsvar og til løsning af internationale opgaver i FN-, CSCE- og NATO-regi vil kravene om mobilitet og beskyttelse kræve teknologisk fornyelse af vort materiel. Der vil næppe være mulighed for nyanskaffelser i større stil, ikke mindst hvis vi fortsat skal arbejde med et investeringsbudget på under en milliard om året, hvilket er resultatet af forsvarsforliget. Men modifikation og levetidsforlængelse vil kræve en del fantasi og tilførsel af teknologisk viden.
 
Forsvarets Forskningstjeneste
Her må jeg så afslutningsvis tillade mig i al beskedenhed at pege på FOFT som en naturlig bidragyder. Jeg vil illustrere dette ved at skitsere en teknologisk vej til et våbensystem.
a. I grundforskningen, f.eks. på universitet, udvikles en ny teknologi. Der er for så vidt ingen, der ved, hvad den kan bruges til i militær sammenhæng, men det er muligt at gøre "noget", som ikke tidligere var muligt.
 
b. Resultaterne forfines, og på et tidspunkt begynder forsvaret at se på muligheder og begrænsninger, som et våbensystem med en sådan teknologi vil udvise. Der udvikles måske computermodeller, der viser effektiviteten af systemet i bestemte omgivelser., Dette er "forskning for forståelse", og det er typisk, hvad FOFT beskæftiger sig med.
 
c. Derefter følger en modning af teknologien, så den er praktisk anvendelig og kan fås til en rimelig pris; endelig kommer udviklingen af selve våbensystemet. Denne ganske bekostelige fase har FOFT aldrig deltaget i, i modsætning til f.eks. Forsvarets Forskningsinstitut (FFI) i Norge. Dansk forsvars anskaffelsespolitik er som bekendt af en sådan karakter, at det heller ikke har haft den store interesse for dansk industri. Når jeg nævner dette, er det fordi, det er her, at nedskæringerne foretages i andre landes forskningstjenester, nedskæringer, der er en naturlig følge af nedskæringerne i materielinvesteringerne. Men det er også nedskæringer, som kan gennemføres, uden at det egentlige videnberedskab lider større skade. Sådanne nedskæringer er på vej til at blive gennemført, bl.a. ved FOA i Sverige. Vi taler i øvrigt her om et budget, der er flere hundrede gange større end FOFTs.
 
d. Til sidst skal systemet indfases og kunne anvendes optimalt. I denne fase er det også naturligt at anvende computermodeller, bygget på en forståelse af den teknologi og det militære miljø, som systemet skal anvendes i. Dette er også et område, hvor FOFT traditionelt arbejder. Jeg nævner dette, fordi det er væsentligt at forstå, at FOFTs arbejdsområde kun er en meget lille del af det, der normalt falder ind under militær forskning. Den danske militære forskningsindsats er kvantitativ absolut ikke sammenlignelig med andre af de lande, vi normalt sammenligner os med, idet de har en tæt tilknytning til materielproduktionen. Dette gælder som nævnt FFI i Norge, der er mere end ti gange større end FOFT, og FOA i Sverige.
 
Forsvarets Forskningstjeneste skal også i fremtiden være i stand til at rådgive forsvarets myndigheder i videnskabelige og teknologiske spørgsmål i relation til forsvarets struktur og sammensætning samt materielindhold. FOFT skal kunne bistå med uafhængig og uvildig videnskabelig og teknologisk assistance til udviklingen af koncepter og operationer samt i forbindelse med materielanskaffelser. FOFTs langsigtede planlægning og aktiviteter skal tilpasses den ovenfor beskrevne sikkerheds- og forsvarspolitiske ramme samt de deraf afledte operative og teknologiske krav. Det vil foregå ved en dialog ned forsvarets operative myndigheder om, hvilken forskningsmæssig støtte FOFT i de kommende år skal være i stand til at yde forsvaret, herunder en kortlægning af hvilke af Forskningstjenestens aktiviteter, der ikke længere er relevante, hvilke nye områder, der eventuelt bør tages op og på hvilke områder, der især bør lægges tyngde. FOFT vil tillige nøje vurdere, om den organisatoriske struktur, der hidtil har dannet rammen for opgavernes løsning, stadig er hensigtsmæssig.
 
Afslutning
De ny opgavetyper stiller krav om et højt videnberedskab og dermed også en fortsat forskning for forståelse, en erkendelse, vi deler med de øvrige NATO-lande. Der er en nøje sammenhæng mellem militær doktrin, organisation og teknologi, også kaldet krigsførelsens kredsløb. Dette kredsløb er, som betegnelsen antyder, ikke nogen statisk størrelse, men er i høj grad dynamisk. I krigshistorien har det ofte vist sig, at det er den teknologiske faktor, der skaber dynamikken.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_122_aargang_mar.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: